Man har kørt 20 kilometer for at erhverve sig en transportabel dvd-afspiller til den superattraktive pris af 1.299 kroner - og så er den udsolgt, når man komme frem. Mange prisbevidste danskere kender følelsen af at blive taget ved næsen af butikker, der har alt for få eksemplarer af deres slagtilbud på hylderne. Faktisk har snyd med slagtilbud været blandt de mest almindelige klager til Forbrugerklagenævnet. Det fik tidligere på året Forbrugerombudsmanden til at igangsætte en undersøgelse, der skulle afdække omfanget. Branchen har strammet op Nu ligger resultatet her, og meget tyder på, at branchen har strammet gevaldigt op. Forbrugerombudsmandens korps af fupkunder - såkaldte mystery shoppers - udgav sig for almindelige kunder og forsøgte at købe i alt 159 slagvarer i fire store kæder: Kvickly Xtra, El-giganten, Silvan og Bilka. Kun i seks tilfælde var varerne ikke at finde på hylderne. I fire af de tilfælde fik Forbrugerombudsmandens mystery shoppers et tilbud om enten at få varen reserveret eller få en tilsvarende eller bedre vare til samme pris. I et femte tilfælde glemte medarbejderen at notere, om han fik tilbud om en anden vare eller om at reservere. Derudover var ti varer prissat højere end i tilbudsbrochuren, men det blev dog ikke undersøgt, om butikken så også forsøgte at få den højere pris for varen. Dejligt og glædeligt »Det er dejligt og glædeligt«, siger jurist hos Forbrugerombudsmanden Carsten Strøjer. »Jeg tror, at det forholder sig sådan, fordi der tidligere har været store problemer på området. Kæderne har selv kunnet se, at det måtte de stramme op på. De har været trætte af, at kunderne blev sure over at have kørt 75 km efter en boremaskine, og så var den der ikke«, siger han. »Det kan ikke betale sig ikke at have nok varer i butikken. Tilfredse kunder kommer tilbage, utilfredse gør det ikke altid«. En nation af tilbudsjægere Butikkernes brancheorganisation, Dansk Handel og Service, er enig i analysen. »Vi er en nation af tilbudsjægere, og det er noget, du skal tænke over som butik. Hvis du skuffer en tilbudsjæger, gider han måske ikke bruge så meget tid på at læse netop din tilbudsavis«, siger erhvervspolitisk konsulent Lars Quistgaard Bay.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø