Lurende øjne i tøjbutikken. Snurrende kameraer på togturen, i taxaen og på burgerbaren. Og rullende videoovervågning af byens børnehaver. Danskernes brug af kontrol med hinanden er nærmest eksploderet. På det seneste år er der solgt cirka 20.000 nye overvågningskameraer i Danmark. Det betyder en årlig omsætning af udstyr til videoovervågning på 300 millioner kroner. Et tal der stiger med hele 20 procent om året. Det oplyser Sikkerhedsbranchens egen organisation, hvis medlemmer dækker godt 80 procent af det danske marked. I starten af 2004 anslog branchen, at der var 100.000 kameraer sat op i Danmark. Intet overblik Det tal er steget markant, men der er imidlertid ikke længere nogen, der har et overblik over hvor mange kameraer, der overvåger danskerne. Sikkerhedsbranchen har ikke status over, hvor mange apparater deres medlemmer sælger. Ligesom der også bliver solgt tusindvis af kameraer fra butikker og firmaer, der ikke er medlemmer af foreningen. Intet overblik Og der er heller ikke pligt til at indberette, hvor mange kameraer det drejer sig om, hvis en virksomhed eller andre sætter overvågning op. De fleste ved, at der sidder kameraer i S-tog, taxaer og butikker. Men der er ingen, der har registreret de mange øjne i samfundet. Datatilsynet er det sted, hvor registreringen foregår, men det kan ikke give noget overblik over, hvor de enkelte kameraer er sat op. For det er kun nødvendigt at komme med én generel anmeldelse af, at der er sat overvågning op. Ikke hvor. Flest kameraer i detailhandlen Eksempelvis skal en kommune kun indgive én anmeldelse til Datatilsynet, selv om der bliver sat kameraer op flere steder i byen, oplyser jurist Lena Andersen, kontorchef i Datatilsynet. Traditionelt er det i landets mange butikker, at overvågningen er placeret. Og detailhandlen står da også for 40 procent af de installerede kameraer, mens den tungere del af erhvervslivet og det offentlige hver tegner sig for 30 pct. af markedet. »I dag er det næsten utænkeligt at forestille sig et supermarked uden overvågning. Men i de seneste fem år har vi faktisk satset primært på større virksomheder og stat, amt og kommune«, siger Bent Schwartzbach fra AC Sikring A/S. Stort projekt i Brøndby Hans virksomhed er godt i gang med et stort projekt i Brøndby Kommune. AC Sikring står for at sætte videoovervågning på offentlige bygninger i kommunen. Et projekt Brøndby Kommune indtil videre har afsat 6 millioner kroner til. »Vi har over 200 rullende kameraer rundt omkring i byen. På de store skoler kan der være sat mellem 25 og 30 kameraer op, mens en almindelig børnehave har fire-fem stykker. Indtil nu har vi dækket 12 store undervisningsinstitutioner«, siger Palle Højstrøm, der administrerer byens videoovervågning. Præventiv virkning Ideen er, at det store overvågningsprojekt skal have en præventiv virkning. Det er ikke meningen, at kommunen skal fange tyve eller ballademagere, men bare få dem til at holde sig fra de offentlige bygninger, der blandt andet også tæller byens drikkevandsmagasin. Kameraerne sidder både udendørs og indendørs, og billederne bliver sendt til de to firmaer, AC Sikring og Securitas, der står for at overvåge situationen via tv-skærme. Hjælper imod hærværk Flere undersøgelser viser, at videoovervågning ikke kan hjælpe til med at bringe kriminaliteten ned. Men ifølge Palle Højstrøm har overvågningen haft stor virkning på især problemer med hærværk. Han fortæller, at der er blevet smadret vinduer for 100.000 kroner mindre på et år.