Boligejere, forbrugerrepræsentanter og finanseksperter er ved at miste tålmodigheden med realkreditinstitutterne. Trods et overskud på 9,2 milliarder kroner alene sidste år og sikkerhed langt over myndighedernes krav insisterer selskaberne på, at de bugnende pengetanke skal bruges til at polstre selskaberne til dårlige tider og ikke ødes bort i form af konkurrence på for eksempel gebyrer og bidragssatser. »Hvis det ikke er muligt at konkurrere på den baggrund, hvornår skulle det så være muligt? Der er masser af plads til at konkurrere og masser af omkostninger, man kunne konkurrere ned«, siger cand.polit. Kim Valentin, Finanshuset i Fredensborg. De store overskud kommer først og fremmest fra kundernes bidragssatser og gebyrer. Alene nettoindtægterne fra gebyrer og provisioner er steget fra 909 millioner kroner i 1996 til over 2,3 milliarder kroner i 2004 - en stigning på 156 pct. Skæpper i kassen Det er ikke mindst de store lånekonverteringer, som skæpper i kassen. Trods det store konkurrencepotentiale, når renteændringer gør en konvertering mulig, er prisen bemærkelsesværdig ens. Uanset hvilket selskab, man vælger, må man af med mellem 6.500-7.000 kr. Også bidragene spinder selskaberne guld på. Siden 1996 er selskabernes nettoindtægt på bidragene steget fra 3,9 milliarder kroner til 7,2 milliarder. Det skyldes blandt andet, at selskaberne tjener flere bidragskroner på de afdragsfrie lån end på lån med afdrag, og at flere selskaber som Realkredit Danmark og Nordea Kredit tager 0,1 procent ekstra i bidrag for de nye rentegarantilån. Tage mere for garantilån For et lån på én million kroner betyder det 1.000 kroner mere det første år, eller 10.000 kroner over ti år ved et lån med afdragsfrihed. »Det siger alt om, hvad det er for et marked, at det er muligt lige at snige et ekstra bidrag ind«, siger økonom i Forbrugerrådet Lotte Aakjær Jensen. Cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune Mortensen, mener ikke, at der er noget underligt ved det forhøjede bidrag: »Der er så mange fordele ved garantilånene, at man kan tage mere for dem. På samme måde, som man betaler mere for en bil med airbag end én uden«, siger han. Kursskæring Lektor og boligekspert ved Handelshøjskolen, Jens Lunde, hæfter sig også ved den såkaldte kursskæring, hvor selskaberne nupper 0,1-0,15 procent af kursen, når det handler lån for kunderne. »Det er jo også et gebyr, som ikke kommer så meget frem. Det er især et problem i forbindelse med ejerskifter, hvis selskaberne forsømmer at opfordre køberen til at overtage det eksisterende lån i de tilfælde, det kan betale sig. Men så mister de jo også indtægt fra kursskæringen på både det nye lån og indfrielsen af det gamle«, siger Jens Lunde. Navnet vigtigere end procenten Men ikke nok med det. Er det eksisterende lån i et andet realkreditinstitut, vil det nye selskab af gode grunde ikke være motiveret for at rådgive om at beholde det. Sune Mortensen mener, at det kun er i få tilfælde, det kan betale sig at overtage det eksisterende lån, så længe renten er faldende. »Men jeg kan ikke afvise, at den hårde konkurrence betyder, at navnet på lånet er vigtigere end renteprocenten. Det er klart et problem, hvis vi taler om en periode med stigende renter«.