Tusindvis af danskere dropper den frivillige indbetaling til efterlønsordningen. Det sker samtidig med, at debatten om reformer af efterlønnen raser. I januar 2000 var godt 1,5 millioner lønmodtagere tilmeldt ordningen, men i juli - fire et halvt år senere - havde 200.000 forladt den. I runde tal siver 3.000-4.000 lønmodtagere fra efterlønsordningen hver måned. »Faldet vil fortsætte, fordi mange ikke kan se sig selv som efterlønnere, når de er i første halvdel af 30'erne«, siger sekretariatsleder Torben D. Jensen fra A-kassernes Samvirke, der er med til at administrere ordningen. I forbindelse med efterlønsreformen i 1999 blev der indført et efterlønskontingent, som i øjeblikket er på 382 kroner om måneden og betales sammen med A-kassen. Kontingentet skal betales i 25 år, hvis man vil bevare retten til efterløn. Og hvis man vil være sikker på at kunne gå på efterløn allerede som 60-årig, skal man senest melde sig til ordningen som 35-årig. Tarzan og Jane I de ufaglærtes forbund 3F, hvor medlemmerne traditionelt har brugt efterlønnen flittigt, føler man, at efterlønnen er ved at blive undermineret. »Det koster 800 kroner om måneden, hvis begge ægtefæller skal være med. Det betyder meget for en ung familie med to børn. Mange har som unge også svært ved at tro, at kræfterne kan svigte. Det kalder vi Tarzan og Jane-syndromet«, siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F. Han frygter, at nogle af dem, som vælger efterlønnen fra, alligevel vil få behov for at trække sig lidt tidligere tilbage. Og tendensen er klar. De unge undlader at tilmelde sig efterlønsordningen, og de yngre årgange i slutningen af 30'erne og 40'erne dropper ud af ordningen. »Tendensen fortsætter, men med hvilken hastighed ved jeg ikke. Det sker ikke per automatik, men afhænger af, hvor meget man tror på, at der stadig er en efterlønsordning, når man skal bruge den«, siger seniorforsker Mona Larsen fra Socialforskningsinstituttet (SFI). 3F: Kun for de få 3F-formanden beklager den evige debat om efterløn: »Der går ikke tre måneder, uden at en eller anden professor i en højtlønnet stilling siger, at efterlønnen skal afskaffes. Debatten bundfælder sig hos de unge, der begynder at tvivle på, at ordningen vil eksistere, når de får brug for den. Jeg frygter, at efterlønnen bliver forbeholdt et lille hjørne af arbejdsmarkedet«, siger Poul Erik Skov Christensen. Pengene er ikke tabt, hvis en lønmodtager holder op med at indbetale efterlønskontingentet. De kan sættes ind på lønmodtagerens arbejdsmarkedspensionsordning. Hvis lønmodtageren fortsætter med at arbejde til folkepensionsalderen på 65 år, så får lønmodtageren udbetalt 122.500 kroner i præmie.