1.800 milliarder kroner har danskerne stående på deres pensionsopsparing. Sådan lyder det fra Finanstilsynet. Og efter at have passeret første halvår er tendensen klar hos de store banker - der skal lægges endnu mere til side til alderdommen. Ifølge Nordea har bankens kunder indbetalt 2,8 milliarder kroner mere til pensioner i forhold til de første seks måneder sidste år. Det er en stigning på 20 procent. Den stigende opsparing til årene efter arbejdslivet er dog ikke udtryk for en generel dansk fornuft. Det er i langt højere grad udtryk for, at økonomien er god, og at folk har fået flere penge mellem hænderne. Men opsparingen er ikke for alle. Ulighed i pensionen »De, der i forvejen har rimeligt gode pensioner, sparer endnu mere op. Mens de lavtlønnede, der har mest behov for det, ikke har råd til at foretage de her store pensionsindbetalinger. Så det er med til at øge ulighederne i samfundet. Og ulighederne vil fortsætte i endnu større udstrækning, når folk går på pension«, siger Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Alle er enige om, at den fortsatte store stigning på pensioner er et udtryk for velstand i samfundet. Men samtidig gælder det, at jo større indkomsten er, des mere er der at sætte ind på pensionsopsparingen. Derfor mener Flemming Ibsen, at den stigende indbetaling til pensionen er et eksempel på store indkomstforskelle, der vil fortsætte, når pensionen træder i kraft. Ud over at sætte penge til side til seniortilværelsen er pensionen også en mulighed for at få mere for pengene. Skattefordel »Der er store skattefordele forbundet med at indbetale til eksempelvis ratepensioner. Men det er for de højtlønnede. Det er jo noget, der klipper topskatten af. Det, tror jeg, er et væsentligt motiv«, siger Flemming Ibsen. Efterhånden er pensionsordningerne eneste mulighed for at få lidt fradrag i topskatten. Det er ikke noget nyt. Men fordi økonomien i samfundet er så god, er der mere overskud til at spekulere i at placere sine penge i fremtidsprojekter end tidligere. Det vurderer rådgivende økonom Claus Israel, direktør i Finanshuset i Fredensborg A/S. »Der ligger en skattemæssig fortjeneste og venter for folk, der betaler topskat nu, men efter pensionen skal betale mellemskat. Samlet set bliver der altså mere til forbrug efter skat ved at placere sine penge i en pension frem for at bruge pengene nu. Og med den ekstra spændvidde i økonomien tillader folk sig at binde pengene i en opsparing«, siger Claus Israel. Aktiv alderdom De ekstra penge, folk nu har at gøre godt med, kan bruges på flere ting. De kan betale af på gælden, placere dem i obligationer og aktier eller spare op med eksempelvis en ratepension. Ifølge Claus Israel er tanken om en aktiv alderdom blevet mere udbredt, og derfor er pensionen blevet et mere populært sted at sætte sine penge. »Flere tænker på, at de som pensionister får et liv, der kræver nogle ekstra penge. Der skal være råd til at rejse, tage i sommerhus og købe ny bil. Selv folk, der lige er blevet færdige med deres uddannelse, bekymrer sig om en pensionsopsparing. Det hørte man ikke for 10 år siden«, siger Claus Israel.