Danmark er underforsikret mod storm

Orkanen Erwin sendte i januar i år Limfjorden langt op i gaderne i Løgstør og kostede forsikringsselskaberne 4,1 milliarder kroner.   Arkivfoto: Uffe Kongsted
Orkanen Erwin sendte i januar i år Limfjorden langt op i gaderne i Løgstør og kostede forsikringsselskaberne 4,1 milliarder kroner. Arkivfoto: Uffe Kongsted
Lyt til artiklen

De danske forsikringsselskaber betaler for lidt for at forsikre sig mod de tab, selskabernes kan få, når de skal punge ud for skader, der følger kraftige vinterstorme som den, der hærgede i januar. De nuværende præmier tager ganske enkelt ikke højde for, at vinterstorme er et hyppigt fænomen i Norden, og at de værdier, der kan gå tabt i en kraftig storm, er meget betydelige. Højere præmier på vej Det vurderer verdens næststørste genforsikringsselskab, Swiss Re, der mener, at de såkaldte genforsikringspræmier skal stige på det danske marked. I sidste ende kan det medføre højere præmier på for eksempel almindelige husforsikringer. »Med det nuværende præmieniveau kan vi ikke betale for de kommende skader som følge af vinterstorme«, siger Dr. David N. Bresch, der er ansvarlig for de såkaldte atmosfæriske risici i Swiss Re. Som genforsikringsselskab betaler Swiss Re nemlig en stor del af regningen, når naturen går amok, flår tagene af huse og får nåletræer til at knække som tændstikker. Swiss Re henter så pengene hos forsikringsselskaber overalt i verden. Der var forsikringstab for 4,1 milliarder kroner - 15 procent af samtlige præmieindtægter på ejendomsforsikringer - i januarstormen. Kunstige storme Men ifølge David N. Bresch, kunne regningen have været meget større. Det konkluderer han på baggrund af analyser af den vinterstorm, der fejede hen over landet i december 1999 - en storm, der i øvrigt fik navnet Anatol. »Vi laver scenarier med kunstige storme, og de scenarier viser, at de nordiske lande bliver berørt ganske mange gange. Endvidere viser modellen, at en vinterstorm af Anatol-typen, kunne have givet op til fem gange så store tab«, siger David N. Bresch. Verden over har både de økonomiske tab og forsikringsselskabernes tab som følge af naturkatastrofer været kraftige stigende siden 1990'erne. Det er der flere forklaringer på: Forsikringsdækningen er stigende, de forsikrede ejendomsværdier er steget betydeligt, der bygges mere i kystnære områder, der er højere sårbarhed - for eksempel større glaspartier i bygningskonstruktioner - og endelig kan klimaforandringer have påvirket hyppigheden og intensiteten af storme og oversvømmelser. Få kroner Hos forsikringsselskabet Topdanmark har man noteret sig udviklingen. »Vores genforsikringspræmier er netop steget med 20-25 procent som følge af januarstormen, og så spiller naturkatastrofer andre steder i verden også ind«, siger vicedirektør Keld Boeck fra Topdanmark. Alligevel vil den almindelige forbruger stort set ikke blive berørt. »Vi taler om nogle få kroner på en husforsikring. Der skal væsentlig større stigninger til i genforsikringspræmier, før det kan mærkes«, siger han. Han påpeger i øvrigt, at Swiss Re - uden held - har argumenteret for højere præmier i Danmark de seneste 3-4 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her