Det var ikke kun kritisabelt - det var direkte i strid med loven, at ejendomsmægler Hanne Nørrisgaard fra Nybolig ikke fortalte om sin dobbeltrolle i sagen om Sadolinparken, men det får ingen konsekvenser for den udskældte ejendomsmægler. Omtrent sådan kan redegørelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om Hanne Nørrisgaards rolle i sagen sammenfattes. To overtrædelser af loven Styrelsen kritiserer to konkrete ting. Dels at 7 ud af 18 købere ikke fik tilstrækkelig information om, at Hanne Nørrisgaard både var mægler og medsælger i Sadolinprojektet. Og dels at Nørrisgaard valgte ikke at oplyse, at hendes mand, den fra HT-busserne kendte Peter Norvig, sad i bestyrelsen. Begge forhold er ifølge styrelsen kritisable, fordi de udgør en overtrædelse af lov om omsætning af fast ejendom. Ingen konsekvenser Alligevel gør styrelsen ikke mere ved sagen. Samlet set har sagen nemlig ikke en karakter, der gør, at Nørrisgaard skal miste sin ret til at være ejendomsmægler. Sagen bliver heller ikke givet til politiet, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gør dog opmærksom på, at overtrædelse af oplysningspligten kan medføre erstatningsansvar. Købere kan kræve erstatning Dermed er bolden spillet over til købere. Hvis de mener, at de har lidt et tab, som følge af, at Nørrisgaard ikke har oplyst ordentligt, kan de rejse krav om erstatning hos Klagenævnet for Ejendomsformidling. Ikke personlig vinding Hanne Nørrisgaard selv hæfter sig ved, at hun ikke anklages for at forsøge at opnå personlig vinding: »Styrelsens kritik af, at jeg ikke præcist nok har oplyst om mit medejerskab af Sadolin Parken i 7 ud af de i alt 18 købstilbud, og at jeg ikke informerede tilbudsgiverne da min mand, Peter Norvig, indtrådte i selskabets bestyrelse, er jeg selvfølgelig ked af«, skriver hun i en pressemeddelelse og fortsætter: »Til gengæld er jeg glad for, at det fremgår af styrelsens afgørelse, at der - bortset fra de utilstrækkelige oplysninger - ikke er foregået noget uretmæssigt i forbindelse med min håndtering af købstilbudene, samt at jeg ikke på nogen måde opnåede personlig vinding ved, at lejlighederne efter at købstilbudene var bortfaldet blev udbudt til en højere pris end den, der fremgik af de oprindelige købstilbud«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce