Det skal være slut med de forfærdelige miljø- og arbejdsforhold på skibsophugningsstrande som Alang i Indien. Men det sker tidligst om fem år. Sådan lyder resultatet af det halvårlige møde i Den Internationale Søfartsorganisation, IMO's, miljøkomite. Dansk pres Lande som Indien, Pakistan og Bangladesh, der står for hovedparten af verdens skibsskrotning, er nu gået med til at lave et sæt internationalt bindende regler for ophugning af udtjente skibe klar til vedtagelse i 2008 eller 2009. Reglerne skal sikre, at der bliver taget hensyn til miljøet og arbejdernes sikkerhed, når skibe ender deres dage på en skrotplads. Efter at tre danske færger havnede side om side på den indiske ophugningsstrand Alang, har specielt Danmark lagt pres på først EU og nu IMO for at få et internationalt regelsæt. I IMO vægtes landene efter tonnage - det vil sige, hvor mange ton skibe der er indregistreret i hvert enkelt land - og det gør Danmark til en forholdsvis tung medspiller. Miljøminister Connie Hedegaard (K) er derfor tilfreds med, at det lykkedes at få forslaget igennem. Glad miljøminister »Det er et kæmpe skridt fremad, at IMO nu er villig til at forhandle bindende regler om ophugning af skibe. Vi har fra dansk side gjort en stor indsats for at få sagen på den internationale dagsorden, og resultatet i dag viser også, at det betaler sig, når vi i EU arbejder sammen om en fælles sag«, udtaler hun i en pressemeddelelse. Hvad de kommende regler skal binde de 165 medlemslande op på, er dog ikke besluttet endnu, og det er her, det store slagsmål kommer til at stå frem til 2008-2009. Ikke bare Indien, Bangladesh og Pakistan er tøvende over for skrappe regler. Også mindre lande og øgrupper, som tjener stort på, at hundredvis af skibe bliver registreret under deres flag, for at ejerne kan undgå hjemlandets regler og momssatser, er imod. »Selv om den fælles EU-linje er utrolig vigtigt, så er det for eksempel lande som Panama, Liberia og Marshall-øerne, der vejer rigtig tungt i IMO, fordi de har så meget tonnage. Indien er faktisk til en vis grad selv interesseret i at få bindende regler, for Bangladesh og Pakistan fører på visse punkter en mere lempelig politik end Indien«, forklarer Miljøstyrelsens repræsentant i forhandlingerne, kontorchef Lone Schou. Inden reglerne kommer på plads, er der hundredvis af skibe, som skal skrottes. SF's miljøordfører Steen Gade mener derfor, at EU i mellemtiden må sikre, at skibe registreret i EU bliver skrottet forsvarligt. »EU må ikke slappe af nu, men skal samtidig gøre klar til at tage en beslutning om at udvide den grønne ophugningskapacitet i EU, så det i det mindste sikres, at de giftige stoffer bliver fjernet, inden skibene skrottes«, siger han. Greenpeace skuffet Mange skibe er dog registreret i mindre lande og østater rundt om i verden, og Greenpeace er derfor skuffede over, at IMO nok en gang ikke vil lægge noget ansvar over på skibsejerne. »Der dør én om dagen på de asiatiske ophugningspladser, så vi kan ikke rode med papirer i fem til ti år uden at handle nu og her«, siger Marietta Harjono fra Greenpeace.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen