Peugeot tjekker dobbelt så mange 307'ere for brandfare

En Peugeot 307 i lys lue. - Foto: www.alarm112.dk
En Peugeot 307 i lys lue. - Foto: www.alarm112.dk
Lyt til artiklen

Samtlige knap 15.000 danske Peugeot 307 skal nu undersøges for den fejl, der har ført til, at fire danske 307'ere er brændt og tre har fået smelteskader, mens de holdt parkeret. Det er omtrent dobbelt så mange, som Peugeot Danmark i første omgang havde vurderet til at være i farezonen. Tre risikobiler I dag havde bilimportøren undersøgt godt 4.000 Peugeot 307'ere. Af disse havde 33 biler potentialet til at udvikle den fejl, der skaber brandene, mens tre biler blev betegnet som egentlige risikobiler. Peugeot har lokaliseret fejlen til legeringen på en ganske bestemt type stik. Det problematiske stik sidder i en bestemt produktionsserie fra 2001 til medio 2003. I Danmark findes der knap 9.000 af disse 307'ere. Desuden er en type stik, der minder meget om det fejlmeldte, anvendt i HDI dieselsbiler fra samme årgang, og også her er der fundet begyndende korrosion. Samlet set betyder det, at Peugeot Danmark betragter samtlige knap 15.000 danske 307'ere som potentielle brandbomber. Fejlen kan opstå, når stikket gennem et par år udsættes for megen fugt og store mængder vejsalt. Bilejere kan være rolige Bilimportøren forventer, at samtlige biler i løbet af nogle uger vil være kontrolleret ved det indledende sikkerhedstjek, som sikrer, at der ikke er det mindste tegn på problemer med det omtalte stik. Det betyder, at ejere af ældre 307'ere med de sårbare stik kan være trygge ved, at der ikke udvikler sig nogen fejl eller brandfare i mindst et til to år. Det får kunden en attest på, som bruges over for f.eks. færgeselskaber, der har krævet dokumentation for, at bilen er tjekket, skriver Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her