»Vi vil på det kraftigste afvise, at der er tale om en korruptionssag. Vores fremgangsmåde er helt normal og ukontroversiel«. Christian Jørgensen, direktør for den danske medico-koncern Coloplast, mener ikke, at der er noget hold i anklagen om, at Coloplast forsøger at bestikke sygeplejersker til at købe deres produkter. Meldt til politiet I dag bestemte en norsk hospitalsdirektør, Roar Arntzen ved St. Olavs Hospital i Trondheim, sig for at anmelde den danske koncern til politiet. Ifølge Arntzen er Coloplasts kontrakt med en af hospitalets sygeplejersker at regne som bestikkelse. Sygeplejersken skal mod en mindre årlig betaling give input til produktudvikling. »Efter min mening betaler Coloplast sygeplejersken for at komme ind på markedet«, siger Arntzen til det norske Aftonbladet. Accepteret i Danmark Men fremgangsmåden er meget almindelig og accepteret af det danske sundhedsvæsen. Medico-virksomheder får i høj grad feedback fra 'brugerne', de sundhedsprofessionelle, når de skal udvikle nye produkter. »Vi er stolte af den fremgangsmåde, for det er den måde, vi udvikler nye produkter på. Det gør vores kolleger i branchen også og det gør man også i lægemiddelindustrien«, siger Christian Jørgensen, Coloplast, der dog har valgt at ændre praksis i Norge, så hospitalsledelsen skal godkende den slags aftaler. Til gavn for samfundet I forbindelse med udviklingen af stomi- og inkontinensudstyr bruger Coloplast sygeplejersker fra 18 forskellige lande, heriblandt 17 danske sygeplejersker som konsulenter. Sygeplejerskerne mødes to gange om året, og aflønningen er 3.100 kroner per gang. »Vi er vel vidende om, at de gør det. Jeg har ikke noget problem med, at nogle sygeplejersker får et par tusind kroner to gange om året for at være med i en rådgivningsgruppe, der er med til at udvikle et produkt, der er til gavn for det danske samfund«, siger Helle Ulrichsen, administrerende direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Rådgivende brugergrupper Ifølge Helle Ulrichsen kan der dog opstå et habilitetsproblem, hvis en sygeplejerske eller en læge samtidig er med til at rådgive om, hvilket udstyr hospitalerne skal købe. Men problemet er ifølge Ulrichsen ikke stort. Modsat det norske hospital, hvor en enkelt sygeplejerske åbenbart har haft indkøbskompetence, foregår indkøb af hospitalsudstyr i Danmark som regel ved offentligt udbud. Typisk har hvert amt rådgivende brugergrupper, bestående af indkøbere og sundhedspersonale, der anbefaler, hvilket udstyr hospitalerne skal bruge deres penge på. »Her er det hver medarbejders pligt at gøre opmærksom på, hvis de har bibeskæftigelse som konsulenter for industrien. Men i anledning af denne sag vil vi nu indskærpe over for vores fællesindkøb, at folk skal fortælle, hvis de deltager i aktiviteter, der er sponsoreret af virksomheder«, siger Helle Ulrichsen. Medico-industrien har tidligere været anklaget for at forsøge at 'købe' læger og sundhedspersonel med dyre kongresser, fester og rejser. Nu har industrien vedtaget et etisk regelsæt, der bl.a. andet sætter grænser for aflønning og frynsegoder. Regelsættet er dog kun vejledende.