I en storstilet kampagne forsøger en af veteranerne i grænsehandel, Fleggaard Dandiscount, at lokke københavnerne og sydsvenskerne ned over den dansk-tyske grænse for at købe ind.
I København og andre steder på Sjælland og i Sydsverige er der blevet delt tilbudsaviser ud, der reklamerer for billige Ceres pilsnere og Pripps Blå til svenskerne.
Fleggaard Dandiscount håber på den måde at kunne fylde deres nyåbnede indkøbscenter, der ligger 15 minutters kørsel fra færgen ved Puttgarden, med københavnere og sydsvenskere. Naturskønt område
I forvejen ligger der et par andre grænsehandelsbutikker i området, blandt andet Kalle og Border Shop.
»Ligesom vi kan se, at grænsehandlen i Jylland går i retning af, at man lige tager en forlænget weekend i Flensborg, så håber vi også at kunne lokke københavnerne herned, så de kan gøre en tur ud af det. For det er et naturskønt område, vores butik ligger i«, siger Allan Filbert, der er indkøbsdirektør i Fleggaard Dandiscount.
Svenskerne derimod skal lokkes med lave priser på spiritus.
Allan Filbert nævner som eksempel, at de typisk kan spare 130 kroner på en flaske Gammel Dansk. Kan godt betale sig
Selv om der er lang vej, og der skal betales for færgen, så mener Susanne Bygvrå, lektor på Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, at københavnerne og sydsvenskerne kan lokkes ned over grænsen.
»Med de rigtige indkøb kan man sagtens tjene de penge hjem, og så er der et oplevelsesaspekt i det også. Og svenskerne, som bare ville være taget til Helsingør, finder ud af, at med den prisforskel kan det godt betale sig at køre helt til Tyskland«, siger hun. Kører efter spiritusKan det ikke være et problem for den grænsehandel, som vi håbede at lave i København med f.eks. indkøbscenteret Field's, at svenskerne drøner lige forbi på motorvejen og kører til Tyskland?
»Jo, helt klart. Men jeg vil dog sige, at de svenskere, der tager i Field's, de kommer der for at kigge på tøj og så videre, mens de, der kører videre til Tyskland, kører efter øl og spiritus«, siger Susanne Bygvrå.
Den sidste undersøgelse af grænsehandel er to år gammel. Den viste et marked i stor vækst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø