En række af dansk erhvervslivs største virksomheder har sat sig så tungt på den offentlige forskning, at de reelt kontrollerer den offentlige forskningsindsats. Alle forskningsråd, tænketanke og fonde - minus en - har i dag en formand, der har baggrund i en stor dansk virksomhed. Indflydelse på pengene Virksomhederne er også i stor stil repræsenteret som menige medlemmer og har derfor stor indflydelse på fordelingen af offentlige forskningsmidler. »Hvis det ene og alene er industrien, der styrer forskningen, er der risiko for, at penge og ressourcer går til specifikke og alt for snævre forskningsprojekter, der ikke nødvendigvis er i videnskabens og uddannelsernes interesse«, advarer Henrik Prebensen, fællestillidsmand på Københavns Universitet og medlem af universitetets bestyrelse. Erstattet med erhvervsfolk Det er fagbladet Forskerforum, der har kortlagt erhvervslivets indtog i den offentlige forskning, hvor virksomheder som Novo, Danisco, Grundfos, Danfoss, Carlsberg, Arla, Haldor Topsøe og B&O er centralt placeret. Siden VK-regeringen trådte til, er forskningskyndige formænd i bl.a. Danmarks Forskningspolitiske Råd og Grundforskningsfonden erstattet med erhvervsfolk. Senest er Danfoss-direktøren Jørgen Mads Clausen udpeget som formand for regeringens Højteknologi-fond, der kommer til at råde over 15 milliarder kroner. K afviser kritik Per Ørum Jørgensen, forskningspolitisk ordfører for regeringspartiet de konservative, afviser kritikken: »Det er helt naturligt, at erhvervslivet er stærkt repræsenteret. Det skal sikre, at der er et direkte link mellem erhvervslivet og den offentlige forskning. Vi skal jo ikke forske for vores blå øjnes skyld, men for at få et output, der kan bruges af virksomhederne«: »Man kan sige det sådan, at der skal være kort fra tanke til faktura i den offentlige forskning«.