Billedet af det fattige Danmark ændrer sig dramatisk de næste 30-40 år. I dag er der 370.000 fattige danskere i den erhvervsaktive alder og langt de fleste er af dansk oprindelse. Men frem til 2040 vil fattigdomsproblemet i langt højere grad end i dag være et problem, som rammer indvandrere og deres efterkommere. Flere tjener mindre Udviklingen skyldes de befolkningsforskydninger, der sker de næste årtier, hvor indvandrere og deres efterkommere til at fylde mere i befolkningen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). »Der bliver færre af dem, der tjener almindeligt og mere til, og flere af dem, der ikke tjener så meget. Resultatet er, at der bliver lidt flere fattige, og de fattige bliver i højere grad domineret af indvandrere, som ikke har så store indkomster«, siger økonom Peter Spliid fra AE. Nyt proletariat De fattige er defineret efter FN's officielle fattigdomsmål for Danmark, som er folk med en disponibel indkomst på 8.000 kr. eller mindre om måneden. På trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder falder med 390.000 frem til 2040, vokser antallet af fattige i den samme aldersgruppe alligevel med 10.000 til cirka 380.000. Årsagen er, at gruppen af indvandrere med lavere indkomster og flere, der er uden for arbejdsmarkedet, kommer til at udgøre en større andel af befolkningen. I dag har hver femte fattig i den erhvervsaktive alder (18 til 64 år) indvandrerbaggrund, og om 30-40 år vil næsten hver anden fattig - knap 160.000 i alt - have indvandrerbaggrund. »Vi får et andet proletariat end det, vi har i dag, og måske har den fremtidige gruppe af fattige indvandrere også sværere ved at klare sig på anden vis, end danskere har«, siger Peter Spliid. Offentligt ansvar Den offentlige sektor sørger for at omfordele mellem rig og fattig, dels via beskatningen, dels via overførsler som kontanthjælp. Og hvis ikke, det var for omfordelingen af indkomster, ville fattigdomsbilledet se værre ud i fremtiden, påpeger Peter Spliid. »Der er meget stor forskel på de markedsindkomster, som indvandrere og danskere henter, og det giver umiddelbart større ulighed fremover. Derfor kommer de offentlige kasser også til at omfordele indkomsterne i højere grad end tidligere. Presset på de offentlige kasser bliver større«, siger han. Omfordelingen af indkomster via de offentlige kasser er samtidig forklaringen på, at den overordnede forskel mellem rig og fattig i Danmark stort set kan holdes på et uændret, internationalt set, lavt niveau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview