Med en stigning i kvadratmeterprisen på 26 procent på et år er sommerhuspriserne ikke bare steget voldsomt. De er også steget langt mere, end den økonomiske udvikling kan forklare. »Det er mere psykologi end realøkonomi, der driver markedet. Derfor er det også enormt svært at sige, hvordan priserne vil udvikle sig fremover. Men alt andet lige må sommerhusmarkedet begynde at kølne. Risikoen for faldende priser på sommerhuse er i hvert fald større end for helårsboliger«, siger cheføkonomi i Realkredit Danmark, Sune Mortensen. Følsomme priser Advarslen går igen i meldingen fra BRFkredit. Cheføkonom Jens Christian Nielsen beskriver også sommerhusenes prisstigninger som voldsomme, og han advarer om, at priserne på sommerhuse er meget følsomme over for rentestigninger - mere følsomme end helårsboliger: »Mange sommerhuskøb er finansieret med afdragsfrie rentetilpasningslån, og stiger den korte rente med mere end et par procent, er det dobbelt op i husleje og ydelse. Så vil vi se prisfald«, siger han. Køb fritidshus for at bruge det De voldsomme prisstigninger har gjort sommerhuse til et populært alternativ til pensionsopsparingen, men usikkerheden i markedet får økonomerne til at mane til forsigtighed: »Man skal købe sommerhus, fordi man vil bruge det, ikke fordi man vil spekulere i en forventning om, at prisstigningerne varer ved«, formaner Sune Mortensen. Sommerhuse købes for friværdier Jens Christian Nielsen mener, at der er tre forklaringer bag sommerhusprisernes voldsomme stigning: »For det første finansierer mange sommerhuskøbene med afdragsfrie rentetilpasningslån. For det andet har mange stor friværdi i helårsboligen, som de bruger på at købe sommerhus, og det giver en billig finansiering. For det tredje er der flere og flere, der ønsker en bolig nummer to. Efterspørgslen er massiv«, siger han. Sommerhusene er den boligtype, der er steget mest i pris, men også parcel- og rækkehusene og ejerlejlighederne er med på udviklingen. Fest for storbyfolk Realkreditrådets netop offentliggjorte tal for boligprisudviklingen viser, at priserne på landsplan det seneste år er steget med 11,7 procent for parcel- og rækkehuse og 16,4 procent for ejerlejligheder. Det er de største stigninger siden 1998. Det er fortsat i og omkring København og de store provinsbyer, priserne er steget kraftigst. I landkommunerne og egentlige udkantsområder har priserne udviklet sig mere behersket og er nogle steder endda gået ned. 51 kommuner har oplevet, at priserne er faldet det seneste år. Men i de kommuner, hvor boligpriserne i forvejen var de højeste, har man også det seneste år oplevet prisstigninger, der ligger væsentligt over gennemsnittet. »Boligmarkedet udvikler sig mere og mere til en lukket fest med storbyens boligejere som de inviterede«, konkluderer Jens Christian Nielsen.