En direktørløn er ikke bare en direktørløn. Den månedlige udbetaling er nok høj, men som billede på chefens indtjening er tallet upræcist. Stadig flere ledere supplerer med bonusordninger, og bonussen udgør en stadig stigende del af deres samlede udbetalinger, viser tal fra Ledernes Hovedorganisation. Som det seneste eksempel er topchefen i ISS-koncernen, Eric Rylberg, blevet lovet en bonus på 20 millioner kroner, hvis han vil blive i stillingen efter et eventuelt salg af koncernen. Bonus som drivkraft Direktør Asger Aamund, der også er bestyrelsesformand i flere virksomheder, kan mærke på de unge ledere, at bonusordningerne er blevet en drivkraft i sig selv. »Det er ikke fordi, de er mere grådige end tidligere generationer, men de har planer om høj livskvalitet og frihed. Og hvis de får aktieoptioner, kan de være økonomisk uafhængige som 45-årige«, siger Asger Aamund og tilføjer: »Det betyder noget for dem, at de kan få frihed til at vælge, hvad de vil. Det giver dem en kæmpe ansporing«. Livskvaliteten udsat Ifølge Asger Aamund vil de bedste forskere og ledere gå efter lønpakker, som på 15-20 år gør dem økonomisk uafhængige, og det er virksomhederne ofte også villige til at give dem. Til gengæld skal de så knokle for at skabe værdi for aktionærerne. Altså arbejde nu og nyde siden. »De udsætter deres livskvalitet«, siger filosof og professor ved Handelshøjskolen i København Ole Fogh Kirkeby. »Det har noget at gøre med, at livet er blevet den eneste horisont. Når man ikke tror på evigheden, må man skabe en jordisk evighed i Provence eller på en græsk ø. Så kan man få et halvt liv i evigheden, hvis man ikke har slidt sig selv op inden«, siger Ole Fogh Kirkeby. Kortere tid på toppen Advokat Jørgen Vinding, der rådgiver virksomheder og offentlige myndigheder om løn og arbejdsforhold og ofte forhandler direktørkontrakter, kan bekræfte, at direktørernes tid på toppen er blevet kortere. »For en generation siden sagde man som topdirektør, at man forblev topdirektør, til man nåede en almindelig pensionsalder. I dag er der en gensidig forståelse mellem direktør og bestyrelse om, at man ikke nødvendigvis fortsætter så længe«, siger Jørgen Vinding. En hård tjans Ole Fogh Kirkeby drager en parallel til militæret. »Det er meget hårdt at være topleder i dag. Der er utroligt meget information, man skal sortere i og tage stilling til. Det er noget, man tidligere kun kendte i militæret, hvor generaler skulle behandle information hurtigt og effektivt. De blev også pensioneret hurtigt. Og i den forstand lever topcheferne i dag også i en art krigstilstand«, siger Ole Fogh Kirkeby. Også advokat Karen-Margrethe Schebye, der i tyve år har bistået direktører, når de skulle forhandle kontrakt, bekræfter, at det i dag er en præmis i forhandlingerne om løn og bonus, at det at være administrerende direktør ikke er en livstidsstilling. »Derfor er det vigtigt, man stykker kontrakten sammen, så direktørens fremtid er sikret, hvis han eller hun må forlade virksomheden«, siger hun. Som med værdifastsættelse af kunst Men det er ikke kun, når samarbejdet ophører, der udbetales bonusser. Det mest almindelige er bonusser, der udbetales, når aftalte mål er opnået. Men der er også bonusordninger, der baserer sig på forventning. Hvis kapitalfondene, der i tirsdags tilbød 22 milliarder for ISS-koncernen, gennemfører handelen, får topchefen Eric Rylberg således i omegnen af 20 millioner kroner bare for at blive i stillingen. Sådanne bonusser bliver ifølge Ole Fogh Kirkeby mere og mere almindelige. Han mener, at vi nærmer os noget, der minder om fastsættelse af værdien af kunst. »For alle moderne kunstnere handler det om at finde en stil. Det er fuldkommen det samme med ledere. Det er stilen, de bliver belønnet for«, siger han. Værn mod bonus-amokløb Ifølge Ole Fogh Kirkeby risikerer man så også, at der kommer et urealistisk forhold mellem den sum, man lægger i hænderne på lederne, og den værdi de kan skabe. »Bonusordningerne er jo noget relativt nyt i dansk kontekst. Men jeg tror, der vil blive lagt nogle standarder, der sikrer mod urealistisk høje bonusser«, siger han. Ifølge tidligere administrerende direktør i B&O Anders Knutsen, er der sket utroligt meget med topdirektørers bonusordninger de sidste 5-10 år. Han forlod sin toppost som 53-årig i 2001, og det var ikke bonus-ordninger, men aktier i virksomheden, han havde købt for lånte penge, der gjorde, at han havde råd til at trække sig tilbage. En anden livskvalitet Anders Knutsen vil ikke sige, at han har mere livskvalitet nu, end han havde som topchef. Men han har en anden livskvalitet: »Selv om de ikke siger det direkte, kan de fleste topchefer godt lide det, når det går godt, og de har magt. Men jeg stoppede med det klare formål, at min kone og jeg kunne nå at skabe en ny tilværelse. Jeg vidste ikke, hvad det skulle være, ud over at jeg ville have nogle bestyrelsesposter«, siger han. I dag er Anders Knutsens kalender ikke booket op med møder fra otte morgen til ni aften, men han arbejder lige så længe. »Det er bare på en anden måde«, siger han.