Du skal ikke have dårlig samvittighed, når du bruger penge. Faktisk er samfundets økonomi helt afhængig af, at lige netop du får pungen op af lommen og køber designermøbler, nyt samtalekøkken og dyre klæder. »Når du køber et nyt køkken, sætter du samtidig gang i produktionen af nye køkkener. Det vil sige, at når køkkenfirmaet får en ekstra ordre ind, så får de mere travlt og skal måske ansætte en ny mand på deres fabrik til at producere køkkener. Selve køkkenmontøren får også mere at lave, ligesom køkkenfirmaets leverandører får flere kunder og flere ordrer. Det skaber vækst i samfundet. Flere kommer i arbejde og får penge til at forbruge«, forklarer Anne Buchardt, cheføkonom i BG Bank. Hjemmesnedkeren bidrager ikke til væksten Hjemmesnedkeren derimod, der trækker i et par overalls og selv tømrer sit køkken sammen, han er en af skurkene i en ny analyse af danske forbrugere, som BG Bank har udarbejdet for Politiken. Han bidrager nemlig ikke til væksten. »Hvis vi alle sammen holder igen på forbruget, så får vi ikke den vækst, der er afgørende for at skabe nye arbejdspladser i Danmark«, siger Anne Buchardt. Forbrugsboom Danmark befinder sig i et veritabelt forbrugsboom. Nationalbanken konkluderede sidste uge, at det private forbrug er på sit næsthøjeste niveau siden 1990. Lav rente, stigende boligpriser, nye lånemuligheder og skattelettelser betyder, at den gennemsnitlige dansker har fået flere penge til at forsøde tilværelsen. Arketypiske forbrugere Analysen fra BG Bank peger på en række arketypiske forbrugere, der får de samfundsøkonomiske hjul til at spinde. Den ene er ærkekøbenhavneren med ejerbolig. »Det er især i Storkøbenhavn, vi har set de store prisstigninger på lejligheder og huse. Ærkekøbenhavneren bor i en dyr lejlighed i byen og har haft den nogle år, så han har fået en stor friværdi i boligen. Han har flere penge til forbrug og bruger dem typisk på dansk design - især møbler. Han får lavet nyt badeværelse, og holder ferie i sit kolonihavehus«, siger Anne Buchardt. Køb dansk Det gør ifølge cheføkonomen en stor forskel, at ærkekøbenhavneren køber dansk. Pengene bliver nemlig inden for landets grænser, når han køber møbler fra Fritz Hansen, lader den danske murer bygge sit ny badeværelse og tilbringer sin ferie her. »Det giver øget produktion, og dermed stiger sandsynligheden for, at der bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark«, siger Anne Buchardt. Bestemte typer forbrugere hæmmer væksten Det samme gælder for den såkaldte parcelhusdansker, der bor i Storkøbenhavn. Kører man en tur i et tilfældigt villakvarter, ser man ofte stilladser omkring husene, og ved mange indkørsler står en container fyldt med murbrokker. Der bliver nemlig bygget om som aldrig før. Analysen fra BG Bank giver også et forsigtigt bud på, hvilke typer af forbrugere der bremser den samfundsøkonomiske udvikling. »Dem, der ejer bolig i provinsen, har ikke den store friværdi, til at sætte skub i det private forbrug. De er typisk fra den ældre generation og synes, det er rarest at spare pengene op under hovedpuden i stedet for at købe nyt«, siger Anne Buchardt. Andre fremmer væksten Cheføkonomen nævner også kosmopolitten, der bor til leje som en arketype, der bremser væksten i Danmark. Han bor i en billig lejebolig i København, lægger sine penge på rejser i udlandet og køber dyre italienske møbler i stedet for danske. Men ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi og formand for Velfærdskommissionen, skal man tage analysens konklusioner med en gran salt. Ekspert: »Tænk på dig selv« »Det lyder besnærende, at man gavner samfundsøkonomien ved at købe danske produkter, men det er altså ikke landsskadelig virksomhed af holde ferie i udlandet. På længere sigt er betydningen af, om man køber dansk eller udenlandsk mindre. Hvis vi køber mindre af udlandet, vil udlandet købe mindre af os«, siger han. Torben M. Andersen siger, at forbrugeren skal lægge sine penge der, hvor han får mest for dem - også i udlandet. »Vores virksomheder kan ikke overleve ved, at vi giver dem hjemmebanefordel. De skal overleve ved, at være dygtige og produktive«, siger han. Okay at spare op Michael Møller, professor i økonomi på Handelshøjskolen i København, mener ikke, man bør pege fingre af de borgere, der holder på pengene lige nu. »Spørgsmålet er kun, hvornår pengene skal bruges. Om det er, mens man er ung, yndig og syndig, eller når man er gammel«, siger han. Michael Møller peger på, at Finansministerens mening om, hvorvidt vi skal bruge eller ej, svinger over tid. I nogle perioder råbes der på større opsparing af hensyn til betalingsbalancen, og i andre perioder på større forbrug af hensyn til beskæftigelsen, siger han. »Det skal en lille stakkels forbruger ikke tænke på, han skal bare tænke på sig selv«.