En af de sikreste måder at få flere ældre i beskæftigelse på er at hæve aldersgrænsen for, hvornår man kan trække sig ud af arbejdsmarkedet, for eksempel på efterløn. Den udbredte frygt for, at en højere efterlønsalder blot vil føre til endnu flere arbejdsløse ældre, er helt ubegrundet. Det er Velfærdskommissionen, der drager de håndfaste konklusioner på baggrund af erfaringer med ændringer af pensionssystemer og formelle tilbagetrækningsregler i andre lande. »Har man en senere formel tilbagetrækningsalder, får man også flere ældre i beskæftigelse. Der er intet, der tyder på, at der bliver flere arbejdsløse ældre, fordi der er flere ældre, der leder efter et job«, siger Velfærdskommissionens formand, økonomiprofessor Torben M. Andersen. Udskudt exit Dermed vil en højere tilbagetrækningsalder også være et væsentligt bidrag til at løse det finansieringsproblem, der ifølge Velfærdskommissionens beregninger opstår som følge af aldringen af den danske befolkning. De ældre lige under 60 år har en markant højere arbejdsløshed end dem, der er mellem 50 og 56 år. De bliver fravalgt af arbejdsgiverne og er måske selv indstillet på at forlade arbejdsmarkedet lidt før tid. Og man vil sandsynligvis ikke kunne undgå, at arbejdsløsheden for ældre stiger kraftigt i de sidste to-tre år, inden den formelle pensions- eller tilbagetrækningsalder sætter punktum. Men en forhøjelse af for eksempel efterlønsalderen vil udskyde tidspunktet for, hvornår den højere ledighed for ældre sætter ind. Velfærdskommissionens konklusioner trækker på erfaringer med ændringer i den formelle tilbagetrækningsalder og pensionsreformer i blandt andet Sverige, Frankrig, Tyskland og New Zealand. »Konklusionen er klar. Arbejdsmarkedet tilpasser sig de formelle regler for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og det viser, at politik på området gør en forskel, og derfor vil det være naturligt at diskutere, om den formelle danske tilbagetrækningsalder ikke bør følge med levealderen op«, siger Torben M. Andersen. Velfærdskommissionen formand har dog ikke et grydeklart forslag om for eksempel en forhøjelse af efterlønsalderen - de konkrete forslag til politikerne kommer først med den tredje og sidste rapport i efteråret. Især de svenske erfaringer ser ifølge Velfærdskommissionen lovende ud. Sverige har ikke efterløn - den er unik for Danmark - men svenskerne fik en omfattende reform af pensionssystemet i slutningen af 1990'erne. Simple økonomer Velfærdsforsker, lektor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet mener, at Velfærdskommissionen har en alt for simpel tilgang til ældres situation på arbejdsmarkedet. »Det er kun den kvarte sandhed, Velfærdskommissionen serverer. Deres konklusioner bygger på økonomiske incitamentsstrukturer, og de vælger hele tiden eksempler fra lande, der passer ind i deres økonommodeller«, siger Per H. Jensen, der mener, at man bør inddrage både politologiske og sociologiske aspekter for at få et retvisende billede. »Det er meget mere kompliceret end som så. Der er et samspil mellem konjunkturudviklingen, efterlønnen og andre offentlige ordninger«, siger Per H. Jensen. Han mener, at mange vil ryge over i førtidspensionssystemet og dagpengesystemet, hvis man fjerner efterlønnen. »Så får vi mere end dobbelt så mange på førtidspension. Det kan man konkludere ud fra de svenske erfaringer«, siger han.