Købet af det amerikanske biotekselskab Genencor gør nu den danske fødevarekoncern Danisco til part i en principiel sag om biopirateri. Kenya Wildlife Service (KWS), der har ansvaret for store naturarealer i Kenya, anklager Genencor for at have 'stjålet' nogle naturlige enzymer fra søerne Lake Bogoria og Lake Naguru og senere anvendt en genetisk modificeret udgave til at opbygge en millionforretning. Enzymerne har den særlige egenskab, at de kan give cowboybukser det eftertragtede forvaskede look, der efterspørges verden over. Ingen tilladelse Problemet er bare, hævder kenyanerne, at Genencor aldrig har fået tilladelse til at tage prøver fra de to søer, endsige bruge enzymerne kommercielt. Kenya Wildlife Service har derfor varslet et millionkrav mod det amerikanske selskab. Da Danisco netop har indgået en aftale om at købe de aktier, selskabet ikke allerede ejer i Genencor, ender sagen nu på koncernchef Alf Duch-Pedersens skrivebord. Prøverne fra de to kenyanske søer blev indsamlet i 1992 af forskere fra universitetet i Leicester i samarbejde med det hollandske biotekselskab Gist-brocades. Strid om værdi I midten af 1990'erne købte Genencor en del af dette selskab, herunder det genetiske materiale fra søerne. Ifølge kenyanerne er udnyttelsen af disse enzymer i dag en milliardforretning for Genencor. Det afviser Genencors kommunikationschef Jack Huttner, der imidlertid ikke ønsker at sætte værdi på enzymerne. »Jeg kan kun sige, at det salg, enzymerne har genereret, er langt mindre, end det, der er blevet hævdet«, siger Jack Huttner. Troede der var givet tilladelse Han understreger, at det er Genencors klare opfattelse, at forskerne fra Leicester i sin tid havde tilladelse til at udtage enzymprøverne. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KWS, men ifølge kenyanske presseklip afviser KWS, at en sådan tilladelse nogen sinde er blevet udstedt. Uanset hvem der har ret, er sagen kun en af en lang række eksempler på, at udenlandske selskaber drager nytte af fattige landes biologiske ressourcer uden at give lokalbefolkningen del i gevinsten. Inden for de seneste år har multinationale firmaer systematisk indsamlet biologisk materiale fra den tredje verden, taget patent på det og udnyttet det kommercielt. »Der er tale om en kynisk udnyttelse af fattige lande. Reelt er der tale om et tagselvbord, hvor multinationale firmaer tager patent på biologiske organismer og efterfølgende indkasserer royalties for brugen af organismerne«, siger Kjeld Heising, forfatter til bogen 'Det globale pirateris historie'. Træet i baghaven Som et barokt eksempel fremhæver han en sag fra Indien, hvor et kemikaliefirma fik patent på olie, udtrukket af neemtræet. »Patentet omfattede både udvindingsmetode og anvendelse af oliens indhold af et meget effektivt svampedræbende stof, der kan anvendes på planteafgrøder. Indiske græsrodsorganisationer oplyste, at både udvindingsmetoden og anvendelsen havde været praktiseret af indiske bønder i hundredvis af år, og kunne ikke forstå, at disse folk nu skulle betale royalty til en amerikansk kemikaliegigant for at udnytte olien fra et træ, der vokser i enhver indisk baghave«, siger Kjeld Heising: »Problemet er dobbeltsidet. Ikke alene udnytter virksomhederne lokale bioressoucer, de tvinger også folk fra den tredje verden til at købe produkter, der tidligere var allemandseje«. EU-kommissionen har tidligere barslet med et forslag, der skal sikre de fattige landes rettigheder, og stillet forslag om, at vestlige firmaer, der søger patenter, skal redegøre for, hvor de biologiske ingredienser i patentet stamme fra, og hvem der har leveret dem. 'Social ansvarlighed' Men ifølge Kjeld Heising er forslaget blevet skudt ned af industriens lobbyister. Han opfordrer Danisco til at gøre alvor af koncernens ofte brugte erklæringer om 'social ansvarlighed' og sørge for, at kenyanerne får, hvad der tilkommer dem. »Helt overordnet burde vestlige virksomheder afholde sig fra at udnytte bioressourcer fra den tredje verden og hellere hjælpe landene med at udnytte ressourcerne selv. I den aktuelle sag, hvor udnyttelsen allerede har fundet sted i en årrække, bør Danisco som ny ejer af Genencor tilbyde kenyanerne en royalty af indtægterne fra enzymerne«, siger Kjeld Heising. Forlig Daniscos pressechef Natalie E. Weber ønsker ikke at kommentere sagen, før købet af Genencor er formelt gennemført senere i år, og henviser i stedet til Genencor. Her oplyser Jack Huttner, at Genencor tager sagen meget alvorligt, og at selskabet i øjeblikket forsøger at indgå et forlig med KWS, så en retssag kan undgås. »Vores advokat i Kenya har betegnet sagen som en mindre lovovertrædelse. Ikke desto mindre ønsker vi at have gode relationer til det kenyanske folk og KWS. I den forbindelse er vi indstillede på at diskutere forskellige muligheder, herunder støtte til bevarelse af naturområder«, siger Jack Huttner, der ikke ønsker at uddybe det konkrete indhold i tilbuddet til kenyanerne nærmere.