Selv om den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, står i spidsen for en af EU's største økonomier, er det ikke ham, der har de tungeste argumenter, mener finansminister Thor Pedersen (V). Finansministeren advarer på linje med den tyske Bundesbank mod kanslerens forslag om, at enkelte lande skal have rabat fra euroreglernes krav om budgetdisciplin. Det kan i værste fald svække euroen og i sidste ende den danske krone. »Det er et problem, hvis man ad hoc kan trække forskellige udgifter fra. Det er en glidebane. En udgift er en udgift«, siger Thor Pedersen. Flere vil have længere snor Gerhard Schröder har blandt andet argumenteret for, at Tyskland bør kunne trække sine store udgifter til strukturreformer og hjælpen til de fattigste EU-lande fra euroregnskabet. Kansleren står ikke alene med synspunktet. Flere lande mener, at de skal have mere snor til at bruge penge i økonomisk trange tider i Europa. Frankrig har således ytret ønske om at kunne trække sine forsvarsudgifter fra, mens italienerne vil have rabat for deres udgifter til forskning. »Man skal undgå, at man ikke får en kasse med dårlige undskyldninger. Det skal være finanspolitisk holdbart«, siger Thor Pedersen. Uenighed om graden af fleksibilitet Sammen med EU's øvrige finansministre diskuterede han tirsdag, hvordan man kan reformere den såkaldte vækst- og stabilitetspagt, som blandt andre Tyskland og Frankrig har meget svært ved at overholde. Alle 25 EU-lande er enige om, at reglerne skal være mere fleksible, så lande i korte perioder må have et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet. Men de er uenige om, hvor fleksible reglerne skal være. »Pensionsreformer skal ikke straffes. Men der kan kun gøres undtagelser, hvis initiativerne er med til at styrke sunde offentlige finanser«, siger Thor Pedersen. Han regner med, at en reform af europagten er klar til et topmøde 22.-23. marts. Straf til Grækenland Som et meget aktuelt bevis på, at landene har problemer med at overholde kravet om de tre procent, besluttede finansministrene tirsdag at straffe Grækenland for sit store underskud. For nylig blev det afsløret, at Grækenland siden 1997 har haft et offentligt underskud på mere end tre procent. EU-kommissionen har nu en måned til at komme med forslag til, hvad der skal ske med den græske økonomi.