Fiskene ud for Harboøre Tange har fået en julegave af Ringkjøbing Amtsråd, mens fiskene ud for Danmarks anden store giftlosseplads Kærgaard Klitplantage må leve i uvished nogle måneder endnu. Amtsrådet bevilgede kort før jul ekstra 8,3 millioner kroner til løsning af de væsentligste forureningsproblemer ved den berygtede høfde 42. Forurening fra dumpning for 40 år siden Dermed er der udsigt til, at badegæster måske kan hoppe i bølgerne ved Costa Cheminova allerede næste år. Forureningen stammer fra Cheminovas lovlige dumpninger af 1.300 ton kemikalier fra 1953-1962. Fra giftdepotet sivede store mængder skadelige stoffer til Vesterhavet i flere årtier, indtil Miljøstyrelsen i 1981 fjernede samtlige tønder. De tilbageværende cirka 120 ton, der var lækket ud, fortsatte imidlertid med at sive, og i 2003 opdagede man, at det var i alarmerende omfang: Havet bliver hvert år tilført et kilo kviksølv, 51 kg pesticider, 69 kg fenolforbindelser, 210 kg nedbrydningsprodukter og 409 kg klorforbindelser. Myndigheder deler udgiften I oktober i fjor aftalte amtet derfor med Miljøministeriet at deles om udgifterne til fire gigantiske stålspunsvægge, der skulle bankes ned i sandet for at indkapsle Cheminovakemikalierne. Det ville ifølge ingeniører stoppe langt hovedparten af udsivningen. Men forundersøgelser viste i sommer, at regningen ikke ville blive på de oprindeligt aftalte 14 millioner, men snarere 30. Og amtet afviste i første omgang at udvide bevillingen. Sigtet bør være en fjernelse Efter et møde med amtet lovede miljøminister Connie Hedegaard (K) i sidste måned at forhøje statens del af bevillingen. Og nu er et næsten enstemmigt amtsråd altså fulgt med, således at spunsvæggene skal etableres i 2005. Flere medlemmer af amtsrådet påpeger dog ligesom miljøorganisationer og kemieksperter, at man bør sigte mod en egentlig fjernelse af forureningen. I dag findes der imidlertid endnu ikke en teknologi, der kan løse problemet en gang for alle. Største forurening Samme skisma står myndighederne i længere mod syd, i Kærgaard Klitplantage vest for Varde. Her kørte Grindstedværket 300.000 ton kemikaliespildevand ud i klitterne i 1956-1973, og her på Danmarks suverænt største kemilosseplads er der slet ikke blevet ryddet op. I september i år blev der røre, da Folketingets politikere opdagede en to år gammel rapport fra Ribe Amt om, at 100 ton spildevand, herunder 16 ton giftige kemikalier, hvert år siver ud i Vesterhavet. Og miljøminister Connie Hedegaard lovede ikke at udskyde en løsning længere. Cheminovamodel kan ikke bruges I Kærgaardplantagen kan man imidlertid ikke bruge Cheminovamodellen med en spunsvæg for at få has på den mest krasbørstige del af forureningen. Derfor har ministeren sammen med amtet nedsat en arbejdsgruppe og bedt Cowi og andre konsulentfirmaer om inden 1. februar at komme med innovative forslag til oprensning.