Aske fra kød- og benmel er blevet solgt til flere danske fodervirksomheder, selv om det er ulovligt på grund af risikoen for smitte med BSE - altså kogalskab. Og i Sverige, hvor resterne af benmel også er endt, har man tilbagekaldt alt berørt foder. Plantedirektoratet oplyser, at kød- og benmelet stammer fra en dansk virksomhed, men er blevet blandet op med foder i Sverige. Men direktoratet forklarer, at selv om benmel er ulovligt, er det ikke i dette tilfælde farligt. »Her ved vi, at det stammer fra svin. Det vil sige, at der overhovedet ingen risiko er for at sprede smitte«, siger afdelingsleder Morten Ejrnæs fra Plantedirektoratet. Forureningen stammer fra et produkt fra den danske virksomhed Damolin på Mols, som imidlertid var tiltænkt industriproduktion og ikke foder. Alligevel endte det med at blive blandet op med foder hos den svenske virksomhed Kemira i Helsingborg, som har solgt det videre til fire danske fodervirksomheder. Også den dominerende foderkoncern i Sverige, Lantmännen, som har flere tusind kunder, har solgt det forurenede foder videre til svenske svineopdrættere. Første sag Det er første gang herhjemme, at Plantedirektoratet er stødt på en sag af denne type. Herfra lyder beskeden, at de virksomheder, som har modtaget benmels-tilsætningsstoffet, skal sende det retur. Men det foder, hvor benmelet er blevet tilsat, kræver man ikke trukket tilbage, modsat de svenske myndigheder. »Det er ulovligt, det, der er foregået, men vi må afveje vores midler. Normalt ved vi ikke, hvad kilden til benmel er, og kalder det derfor tilbage, da det kan være smittebærer af kogalskab. Men her ved vi, det er fra svin og derfor ikke farligt«, siger Morten Ejrnæs. Sverige destruerer I Sverige håndterer man sagen anderledes. Jordbruksverket har tilbagekaldt alt foder, som nu skal destrueres. Og nu overvejer Jordbruksverket, om det vil politianmelde nogle af parterne. Det drejer sig om de svenske virksomheder Kemira og Lantmännen, mens det er tvivlsomt, om den danske leverandør indgår i overvejelserne. »Vi har ikke besluttet, om vi skal politianmelde, eller hvem der skal stå for anmeldelsen «, siger Karin Alness fra Jordbruksverket. Morten Ejrnæs understreger, at det skyldes »en forskel i risikohåndteringen«, at danskerne ikke skrider lige så hårdt ind.