Normalt plejer forbrugerprotester mod virksomheder at dø hen, inden man kan nå at sige 'politisk korrekthed'. Og sådan havde de fleste forbrugeradfærdsforskere også ventet, at det ville gå for Arla-mælken, da den sidste vinter blev udsat for en forbrugerboykot. Straffeaktion fortsætter Men forbrugernes straf af Arla fortsætter - nu et år efter - med stadig stigende styrke. Og de små mejerier, der for bare et år siden var en næsten usynlig konkurrence for Arla, har oplevet et boom i salget af mælk, viser en rundringning. De økologiske Thise Mejeri og Naturmælk har fordoblet deres mælkesalg på bare et år. Og også mejerierne Øllingegård og Hirtshals jubler over en stærkt stigende interesse for deres mælk. Det skyldes et pres fra kunderne ude i butikkerne, vurderer både mejerier, supermarkeder og eksperter i forbrugeradfærd. De tvinger købmændene til at købe mælk hos små leverandører. »Umiddelbart efter at historierne om Arla var i medierne, fik vi mange henvendelser fra forbrugere, der ville vide, hvor man kunne få vores mælk. Det kunne mærkes på salget, men vi troede - som alle andre - at forbrugernes boykot ville gå i sig selv. Men tendensen er bare blevet stærkere og stærkere. Det er helt utroligt«, siger salgschef på Thise Mejeri, Mogens Poulsen. Arla har erkendt, at de har tabt omkring 10 millioner kilo mælk til små danske mejerier. Det drejer sig kun om nogle få procent af Arlas samlede mælkesalg, men gør en stor forskel for de små konkurrenter. I det hele taget er selverkendelsen stor i mejerikoncernen. Det tabte er tabt »Det, der har gjort rigtig ondt, er, at vi har tabt forbrugernes tillid i Danmark. Det rammer alle vore produkter - ikke kun mælken. Det har været en svær og stærk oplevelse«, siger Arlas direktør, Åke Modig, der har taget en række initiativer for at gøre det lettere at være Arlas små konkurrenter. Han mener ikke, at Arla vil vinde det tabte tilbage: »Nej, det gør vi nok ikke. Vi skal ikke have en større markedsandel, end Arla har gjort sig fortjent til i forbrugernes øjne«, siger han. Hvor det før kun var i de lidt dyrere kvalitetssupermarkeder som Irma og ISO, kunderne kunne finde et fuldt sortiment af mælk fra små mejerier, kan man nu få den alternative mælk i hele landet. I omkring 250 af COOP Danmarks butikker har Arlas produkter nu fået konkurrence fra små mejerier. »Og der kommer hele tiden nye butikker og beder om at få alternativer til Arla på hylderne. Det er helt klart et pres, butikkerne mærker fra deres kunder, der ikke vil nøjes med Arla. For nogle er det et klart politisk valg, fordi de ikke kan lide den store mastodont. For andre tror jeg mere, det drejer sig om, at den alternative mælk smager bedre. Og det er ikke længere en tendens, vi kun ser i byerne«, siger kategorichef Pernille Søborg i COOP Danmark, der står bag Brugsen, Kvickly og Irma. Uhørt aktion Forskningsprofessor Susanne Beckmann fra Handelshøjskolen i København betegner forbrugerreaktionen mod Arla som »uhørt vedvarende«. »Men det havde ikke varet ved, hvis det kun var en forbrugerpolitisk manifestation. Hvis ikke forbrugerne faktisk syntes, at de fik en gevinst i form af en anden kvalitet, ville det gå i sig selv. Arla har en høj teknisk kvalitet, men den store smagsoplevelse er det jo ikke«, siger Susanne Beckmann.