På handelsskolen Niels Brock i København kører en forsøgsordning, hvor elever med problemer, der rækker ud over de uddannelsesmæssige, kan få gratis samtaler med en psykolog. Men de er blandt få heldige. For elever på landets tekniske skoler og handelsskoler står i et tomrum mellem de tilbud om psykologisk bistand, som folkeskoleelever har gennem pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), og studerende på videregående uddannelser har gennem Studenterrådgivningen. Komplekse problemer Men behovet findes i høj grad. Næsten hver fjerde erhvervsskoleelev dropper uddannelsen på grund af personlige problemer ifølge en undersøgelse foretaget for LO, som Politiken har omtalt. »Der er et behov i dag, hvilket jeg ikke ville have sagt for ti år siden. Mange elever har problemer af en karakter, hvor netværket med kontaktlærer og en studievejleder ikke er nok. De mangler steder at gå hen og få støtte til personlige problemer«, siger studievejleder på Niels Brock, Else Marie Lie, der også er formand for handelsskolernes forening af studievejledere. »Der er en tendens til, at deres problemstillinger er blevet mere komplekse. Når det begynder at vakle, er det ofte et sammensurium af flere problemer«, siger Else Marie Lie. Stort frafald Frafaldet på erhvervsuddannelserne ligger på 30 procent og er højere end på de gymnasiale uddannelser. Gruppen, som aldrig får mere uddannelse end folkeskolen, er også større. »En stor gruppe af de elever, som er i erhvervsuddannelse, er mindre ressourcestærke, fordi vi har fat i nogle, som ellers slet ikke havde fået uddannelse«, siger Else Marie Lie. På Niels Brock er søgningen stor til de 12 psykologtimer om måneden, der indgår i aftalen med klinisk psykolog Hanne Søltoft, som håber at udbrede ordningen til flere skoler. Der er breve på vej ud med et tilbud. »Der er ingen tilbud til erhvervsskoleeleverne - det er blandt andet det, man kan se i de store frafaldstal. Skal de have kontakt med psykologer, skal de enten selv betale eller få det så dårligt, at de kommer ind i det psykiatriske system. Og de har mindst lige så meget brug for det som andre unge«, siger hun. LO bakker op. »Når så mange angiver personlige problemer som frafaldsårsag, må det give anledning til dybe overvejelser. Vi har ikke råd til at tabe så store dele af en ungdomsårgang på gulvet, og hvis det kan afhjælpes med større omsorg for de unge, skal vi komme i gang«, siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger. Slet ikke rustet Studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, siger, at »én psykolog på Niels Brock med flere tusinde elever forslår som en skrædder i helvede«. Han peger på, at mange elever simpelthen ikke er rustet til overhovedet at begynde på en uddannelse. »Det gælder mange studerende, at der er et fuldstændigt fravær af evnen til at finde ud af at gå i skole. Det kunne de heller ikke, da de gik i folkeskolen: 20-30 procent kommer ud af folkeskolen uden de basale færdigheder - og der er oplagt flere af dem på erhvervsskolerne«, siger han.