Middagssolen brager ned over København, så egentlig burde Karen Hjulmand ikke skæve skeptisk til sin læskende champagnebrus. Men det gør hun. Hun har nemlig lige betalt 13 kroner for den skriggrønne ispind. »Den pris er da alt for høj for sådan en skide sodavandsis. Godt nok er det dejligt med is i sommervarmen, men det er da dårligt, at den skal være så dyr«, siger 19-årige Karen. Og den kommende hf-studerende har en pointe. Inden for de seneste 10 år er priserne på is i gennemsnit steget omkring 50 procent, mens prisen på forbrugsvarer generelt kun er krøbet i vejret med cirka 25 procent. Samtidig er eksempelvis en Filur steget fra 4 til 9 kroner på ti år - en stigning på 125 procent. Og i samme periode er vaniljeisen Mælkedreng steget med 100 procent fra 3 til 6 kroner. De høje og ensartede priser har før fået Konkurrencestyrelsen til at rette søgelyset mod isbranchen. »Vi kigger på branchen med jævne mellemrum, og det er tydeligt, at priskonkurrencen kunne være langt skarpere. Vi har dog endnu ikke fundet prisbegrænsende aftaler«, oplyser Hans Kierkegaard, kontorchef hos Konkurrencestyrelsen. Ensartede priser Det er især hos de mindre isboder, at styrelsen konstaterer begrænset konkurrence. Her er isen i høj grad et såkaldt impulskøb. Det vil sige, at folk ikke lader sig påvirke så meget af prisforskelle, når de først har lyst til en is. Den stejle prisstigning får nu Forbrugerrådet til at rette kritik mod issælgerne. »Jeg synes bestemt, man skal være utilfreds med prisniveauet. Det er bemærkelsesværdigt, at de kan slippe af sted med de prisstigninger og samtidig holde niveauet gennem en så elendig sommer. Det kunne være interessant at få Konkurrencestyrelsen til at se på det«, mener Grit Munk. Landets største isproducent, Frisko, afviser kritikken: »Vi har ligget i hård konkurrence med de andre isproducenter, og forhandlerne har fået nogle lave prisaftaler, som vi ikke kan ændre. Derfor er vi nødt til at sætte priserne op. Samtidig sælger en del kæder dyrere end vores vejledende priser«, siger Lars Tandrup, marketingchef hos isfabrikken Frisko. De store kioskkæder, som skulle afvige fra producenternes pris, er blandt andet 7-eleven, Q8 og Statoil. Men ingen af de kæder kan genkende den forklaring. »Vores prisstigninger afspejler 100 procent producenternes øgede priser - vi følger bare den vejledende pris«, siger Søren Bjelka, informationschef hos Statoil. Også en anden markant tendens på de danske iskort møder kritik fra Grit Munk fra Forbrugerrådet: Antallet af store is vokser, mens der bliver færre af de små ispinde. »Ligesom meget andet i samfundet bliver is super sized for tiden. Det vænner børnene til at få en skudefuld is og former dermed deres ernæringsvaner«, vurderer Grit Munk.