Guleroden frem for stokken. Naturlig adfærdsændring frem for nye love og regler. Finansminister Thor Pedersen (V) sætter sin lid til, at udfordringen med at få skabt de ekstra 50.000 til 60.000 arbejdspladser, der skal til, for at der er nok erhvervsaktive til at betale regningen for velfærdssamfundet i fremtiden, finder en naturlig løsning i de kommende år. »Nøglen til at få flere ud på arbejdsmarkedet er dels, at der er ved at komme gang i hjulene i igen, dels at arbejdsgiverne rent faktisk kommer til at efterspørge arbejdskraften. I virkeligheden er det ikke særlig ambitiøst at finde beskæftigelse til 55.000 flere, når der står så mange i den arbejdsduelige alder udenfor«, siger Thor Pedersen. Han henviser til den netop offentliggjorte finansredegørelse, der med et eksempel illustrerer, hvor »næsten marginal« udfordringen er, som finansministeren udtrykker det. Småjusteringer Hvis vi kan ændre kulturen så meget, at vi alle bliver et halvt år længere på arbejdsmarkedet, hvis indvandrere som samlet gruppe blot kan gøre det lige så godt på arbejdsmarkedet som den fjerdedel af indvandrerne, der gør det bedst, og hvis man endelig kunne skære et halvt år af de unges studietid, er alle job i hus, lyder budskabet fra Thor Pedersen. »Derfor anker jeg over, at nogle udtaler sig så drastisk om behovet for reformer, at det nærmest ligner en revolution. I virkeligheden kan folk få lov at beholde deres goder - vi skal bare sørge for at stilleskruerne drejer den rigtige vej«, siger han. Dermed bryder finansministeren med de mange økonomer, der råber på reformer som den eneste vej til at fremtidssikre velfærdssamfundet. Senest har Velfærdskommissionen og de økonomiske vismænd påpeget, at det er en god ide at annoncere samfundsreformer i god tid, så folk kan indrette sig på nye velfærdssystemer - blandt andet på grundlag af regnestykker, der rækker 50-100 år frem i tid. Men Thor Pedersen: Kan og skal vi ikke føre en politik i dag, som handler om at løse samfundsudfordringer, man kan se 50 år ude i fremtiden? »Makroøkonomer ser samfundet som en modeljernbane, man sidder og styrer selv. Man skal være lidt tilbageholdende med, når man kigger 50 år frem, at udtale, at vi er nødt til at sikre fremtiden allerede nu«, siger finansministeren. »Skulle man for 50 år siden have besluttet, hvordan vi skulle løse opgaverne og fordele velfærden i 2004? Det ville have set mærkeligt ud. Det var jo Morten Korch og Poul Reichhardt, der var dus med himlens fugle. Så tror jeg, der havde været får, grise og køer nok til danskeren, traktorer og mejetærskere, og hvad ved jeg. Et Bakkegårdens eventyr. Sandheden er, at vil ikke skal beslutte i dag, hvordan fremtiden skal fordele sin velfærd«, siger Thor Pedersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























