Billigere mælk, bedre oste og mange flere spændende mælkeprodukter at vælge imellem i supermarkedet. Det er i virkeligheden, hvad det hele drejer sig om, når forbrugere og politikere kræver alternative mejerier og sundere konkurrence på det danske mælkemarked. Et marked, der næsten udelukkende er præget af monopolet Arla, der fylder 90 pct. af de danske mælkekartoner, 80 pct. af osteklokkerne og 85 pct. af smørbakkerne. Tirsdag var Arlas 140 repræsentanter i Halmstad i Sverige for selv at komme med et bud på, hvordan de kan gøre konkurrencen lidt bedre. Pres på Arla Og de havde god grund til at stramme sig an. For Arla har i et halvt år været truet af et flertal uden om regeringen, der lufter tanken om at skærpe konkurrenceloven så meget, at det bliver svært at være monopol som Arla. For at undgå en stram konkurrencelov gik Arlas øvelse ud på at gøre erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) venligt stemt ved at opfylde hans krav, der er noget mildere end oppositionens. Det lykkedes. Bendt Bendtsen har først og fremmest krævet af Arla, at de giver hver enkelt af de 12.000 mælkeproducenter, der ejer Arla, mulighed for at spare op af de penge, de rutinemæssigt indbetaler til Arla, i modsætning til i dag, hvor Arla beholder pengene. På den måde kan landmanden tage sine penge med, hvis han forlader mælkemonopolet til fordel for et andet mejeri. Og det skulle gøre det lettere for bønder at skifte mejeri. »Vi er i dag med stort flertal blevet enige. Bestyrelsen har fået et mandat til at arbejde med nogle forskellige modeller, der gør, at landmanden kan få nogle af sine penge ud af Arla«, siger Knud Erik Jensen. Arla strækker sig dog ikke længere end allerhøjst nødvendigt for at imødekomme kravet fra ministeren. Kun en brøkdel Det er kun en mindre del af de penge, den enkelte landmand betaler til Arla, han vil få chance for at se igen. Det mest sandsynlige oplæg er, at Arla beholder 60 pct. af landmandens penge, så mælkebonden kun kan få 40 pct. af sine penge ud. Dertil bliver der kun sat navn på fremtidige indbetalinger. De hundredtusindvis af kroner, en landmand måtte have betalt tidligere, kan han ikke trække ud igen. Det er en lige lovlig skrabet model, mener professor, tidligere medlem af Konkurrencerådet og vicepræsident i Dansk Forening for Konkurrenceret, Peter Møllgaard. »Man kan spørge hvorfor det ikke skal være hele det indbetalte beløb, de skal have med ud. Nok er dette et skridt i den rigtige retning, men det betyder fortsat, at det vil være risikabelt at træde ud af Arla for at gå med i et nyt usikkert mejeriprojekt, fordi man kan risikere at skulle betale mere for at komme tilbage til Arla, end det beløb, man fik med, da man gik«, siger han. Kritik fra konkurrencerådet Konkurrencerådet har længe ment, at det var urimeligt og konkurrencebegrænsende, at bøndernes indbetalinger til Arla gik tabt, hvis de forlod selskabet. »Det fjerner modet og lysten til at bryde ud, fordi man risikerer at miste mange penge, hvis det ikke går. På den måde er Arla med til at fastholde deres bønder i et greb, så der ikke opstår nye konkurrenter«, siger Møllgaard. Erhvervsminister Bendt Bendtsen er derimod fornøjet med, at Arlas repræsentanter har lyttet til ham. Hvor stor en del af pengene, landmanden kan få, er ikke centralt for ham. I en skriftlig kommentar udtaler han: »Jeg er glad for, at repræsentantskabet i Arla Foods har besluttet at ændre vedtægterne. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har lagt vægt på, at det skal være nemmere for mælkeproducenterne at træde ud af Arla«.