»Kom tæt på udvalgte emner og kom i dialog med andre specialister på dit felt«. Sådan lyder invitationen til et efteruddannelseskursus fra medicinalvirksomheden AstraZeneca til hjertelæger. Et kursus, som blandt andet er ledet af virksomhedens hospitalssalgschef. Den industri, som lever af at sælge medicin gennem lægerne, betaler stadig mere af lægernes efteruddannelse. Men industriens sponsorering hæmmer i stigende grad lægers troværdighed. Og fokuseringen på behandling af sygdomme og sjælesorger med medicin er ikke nødvendigvis altid det bedste for patienterne. Det mener Dansk Medicinsk Selskab, som på en høring på Christiansborg tidligere på ugen argumenterede for, at lægers efteruddannelse helt bør adskilles fra virksomhedernes markedsføring. Selskabet er paraplyorganisation for 102 medicinske selskaber, som cirka 17.000 læger er medlemmer af. »Når industrien investerer så mange penge i læger, er det reelt markedsføring, selv om de kalder det for efteruddannelse«, siger formanden, overlæge Ib Abildgaard Jacobsen. Ifølge ham er det et ticifret millionbeløb. Det kortlægger selskabet i øjeblikket. Herefter vil selskabet henvende sig til amts- og folketingspolitikere i håb om, at de sammen kan finde en ordning, så det offentlige finansierer mere af lægernes efteruddannelse. Salgsundervisning For når betalingen af lægers efteruddannelse i så høj grad ligger hos industrien, går det både ud over lægers troværdig og behandlingen af patienterne, fordi industrien af gode grunde vælger at undervise i præparater, som kan sælges, siger Ib Abildgaard Jacobsen: »Det er udelukkende emner, der støtter deres aktuelle markedsføring. Det er et stort problem, fordi de møder udgør en stor del af efteruddannelsen. Vores efteruddannelse burde handle om alle behandlinger, også dem, der ikke indeholder medicin. Forebyggelse og samtaleterapi, for eksempel«. Og reelt handler det mere om, at politikerne flytter om på pengene, end der er tale om en ekstraudgift, mener han. »En tredjedel af det beløb, som industrien bruger på efteruddannelse, er fradragsberettiget. De siger, de bruger 600-800 millioner kroner om året. En tredjedel af det er mindst 200 millioner, og det, tror jeg, er meget mere, end vi har brug for«. Også lægernes fagforening, DADL, ønsker en uafhængig efteruddannelse. »Stille og roligt vil vi arbejde for, at det går i den retning. Vi kan ikke se, hvor pengene skulle komme fra lige her og nu, men vil meget gerne i dialog med parterne«, siger formanden Jesper Poulsen. Principstøtte En af dem er formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S). Han er principielt positiv over for lægernes ønske. »Men for øjeblikket har det en lidt svær gang på jorden med den ramme, der er sat af. Så det, vi skal sørge for, er rimelig accept for, at vi kan reservere de midler«, siger han. Folketingets Sundhedsudvalg er enig om at se nærmere på lægernes efteruddannelse. »Jeg kunne levende forestille mig, at det blev lavet om«, siger udvalgets formand, Birthe Skaarup (DF). Hun ser gerne, at det offentlige får »mere fodaftryk« på lægernes efteruddannelse.