Det er ikke længere nok at se på det årlige afkast, når man skal beslutte sig for, hvor man vil placere sin opsparing til alderdommen. Selv om selskaberne lover helt det samme afkast, er det langtfra sikkert, at man står med den samme sum i hånden, når man kommer til pensionsalderen. Skjult gebyr Det skyldes ikke kun forskelle i de mangeartede gebyrer, som selskaberne skilter åbent med. For nylig kunne Politiken afsløre, at selskaber også tager et skjult gebyr - det såkaldte driftsherretillæg. Og her er forskellen også markant, viser en ny opgørelse på Finanstilsynets hjemmeside. Den kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner for en almindelig pensionsopsparer. Tager man fire af de største selskaber - Danica Pension, PFA Pension, Topdanmark og AP Pension - topper Danica med et driftsherretillæg på 0,61 procent, mens AP Pension kan nøjes med 0,2 procent. De tilsvarende tal for Topdanmark og PFA er 0,48 procent og 0,3 procent. Umiddelbart lyder det ikke af så meget, men over et 30-årigt opsparingsforløb bliver forskellen til rigtigt mange penge. Sætter man for eksempel 4.000 kroner ind hver måned i 30 år, vil man med et årligt afkast på 4,5 procent stå med 210.000 kroner færre i hånden, hvis man har valgt Danica, end hvis man havde sat AP Pension til at forvalte sine penge. Når man ikke umiddelbart kan se størrelsen af driftsherretilskuddet, skyldes det, at pengene bliver taget af kundernes bonuspulje og ikke trækkes direkte fra den enkeltes konto. Direktør mener ikke, der er så stor forskel Administrerende direktør i Danica, Henrik Ramlau-Hansen, mener ikke, at man kan se isoleret på driftsherretilskuddet, når man skal sammenligne. »På kort sigt får man jo 4,5 procent i afkast i alle selskaberne. På langt sigt mener jeg ikke, at en forskel på 0,1-0,2 procent betyder så meget. Der er mange andre parametre, der betyder mere«, siger han og henviser til de øvrige gebyrer, som pensionsselskaberne pålægger deres kunder. »Der er selskaber, der tager 15 procent i omkostninger af den løbende præmie mod de 8 procent, som vi tager. Driftsherretillægget skal ses som en del af det samlede billede, og her føler vi os fuldt konkurrencedygtige«, siger Henrik Ramlau-Hansen. Professor i finansiering ved Handelshøjskolen i Århus, Anders Grosen, mener ikke, at der er noget usædvanligt ved, at ejerkapitalen får et ekstra afkast. Men han undrer sig over, at pensionsselskaberne - i modsætning til andre selskaber - har ret til at lade kunderne skylde driftsherretillæg for dårlige år. Pengene bliver posteret på en såkaldt skyggekonto og skal betales til selskabet, når tiderne bliver bedre. Således skyldte kunderne i Danica ved udgangen af 2003 selskabet 859 millioner kroner i manglende driftsherretillæg. »Driftsherretillægget gives som kompensation for den risiko, som ejerkapitalen løber. Men når man altid kan sikre sig, at man har penge til gode, må man sige, at risikoen er temmelig begrænset«, siger Anders Grosen. Denne trafik går i særlig grad ud over nye kunder »Når selskabet på et tidspunkt snupper disse penge, er der i mellemtiden kommet nye kunder til. Dermed tager man også af deres penge, selv om de slet ikke var med i de dårlige år«, siger Anders Grosen.