En bonusordning i forsikringsselskabet Alm. Brand får sammenslutningen af beskikkede bygningssagkyndige (SBB) til at advare om, at forbrugerbeskyttelsen er i fare. Påstanden er, at Alm. Brand med bonussen gør den bygningssagkyndiges løn afhængig af, om selskabet efterfølgende - på grundlag af den ejerskifteforsikring, husets køber har tegnet - kommer til at betale erstatning. Skjulte skader er dækket Princippet i ejerskifteforsikringer er, at skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har beskrevet i sin tilstandsrapport, er dækket. »I en skrivelse fra Alm. Brand er det nævnt som en mulighed, at den sagkyndige får en bonus, hvis ejerskifteforsikringen på et hus, han har undersøgt, ikke kommer i spil«. »Det betyder, at tilstandsrapporterne bliver fyldt med unødvendige forbehold. Og så er de ikke retvisende«, siger ingeniør og bygningssagkyndig Niels Christoffersen, der er formand for SBB. Konsekvensen af alt for strikse tilstandsrapporter kan blive, at huskøberen reelt ikke kan bruge sin ejerskifteforsikring til noget. UN giver ingen erstatning For har den bygningssagkyndige bare skrevet 'tagkonstruktionen slidt - undersøges nærmere', er der ikke nogen erstatning, hvis der senere skulle vise sig en konkret skade, siger Niels Christoffersen. I Alm. Brand fastslår informationschef Susanne Biltoft, at de bygningssagkyndige, som selskabet ansætter, helt overvejende er på fast løn. Alle medarbejdere har dog oveni mulighed for en bonus, men kriterierne for de sagkyndiges bonus er endnu ikke forhandlet færdig, siger hun. »Men overskriften er, at bonussen bliver betinget af kvalitet i tilstandsrapporterne. Vi har ingen interesse i, at der bliver skrevet UN (tilstandsrapportens udtryk for 'bør undersøges nærmere', red.) over det hele, for så sælger vi ingen ejerskifteforsikringer«, påpeger Susanne Biltoft. Hun erkender, at ejerskifteforsikringer i dag er en dårlig forretning for forsikringsselskaberne, fordi der anmeldes mange skader og udbetales større beløb i erstatninger, end der er præmieindtægter. Derfor er Alm. Brand glad for, at ejendomsmæglerne fra 1. maj fik forbud mod at have direkte kontakt til de bygningssagkyndige - i stedet kan forbindelsen nu gå via forsikringsselskabet. »Man kunne have mistanke om, at mæglerne pressede de bygningssagkyndige til ikke at nævne alt, hvad de fandt i et hus, i tilstandsrapporten. Der har i hvert fald vist sig ikke at være helt så mange bemærkninger, som vi kunne ønske os«, siger Susanne Biltoft. Men det er netop problemet, siger de bygningssagkyndiges formand, Niels Christoffersen. Forsikringsselskaberne skal ikke kontrollere »En tilstandsrapport skal kun leve op til de krav, som sekretariatet for huseftersyn under Erhvervs- og Boligstyrelsen stiller. Det er ikke forsikringsselskaberne, der skal kontrollere og vurdere kvaliteten«, påpeger han. Sekretariatet for huseftersyn foretager kontrol af 160 bygningssagkyndige og deres tilstandsrapporter hvert år, siger sekretariatsleder Bjarne Poulsen. Han kalder kvaliteten for opadgående. »Der vil altid være nogle ting, der ikke bliver nævnt, men omfanget er mindre, end det har været«, siger Bjarne Poulsen.