Tusindvis af andelshavere, der de seneste år har købt en andelslejlighed i et nyt ustøttet andelsboligbyggeri, risikerer markant forhøjede boligudgifter, hvis renten begynder at stige. Det skyldes, at langt de fleste af de udbudte projekter i dag er finansieret med de risikable rentetilpasningslån, hvor boligafgiften stiger i takt med renten. »Der er sket en hastig udvikling, når man ser på finansieringen af de nye ustøttede andelsboliger. For bare fire-fem år siden var det mest almindeligt, at hele projektet var finansieret med fastforrentede 30-årige lån. Men siden da er der gradvis sket en stigende brug af rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed«, siger vicedirektør i Nykredit Bente Overgaard. Mange delvist rentetilpasset Hun siger, at det i dag ikke er ualmindeligt, at en tredjedel af finansieringen består af et fastforrentet lån, en tredjedel med rentetilpasningslån, der refinansieres hvert år - de såkaldte F1'ere - og en tredjedel F1'ere med afdragsfrihed. »Men vi ser også projekter, hvor halvdelen af lånet er F1 og den anden halvdel F1 med afdragsfrihed. En sådan finansiering er meget rentefølsom. I særlig grad i andelsboliger, hvor der ikke er fradrag for renteudgiften«, siger Bente Overgaard. BG Bank har netop foretaget en analyse, som viser, at det ofte er billigere at købe en ejerbolig end en andelsbolig i et af de nyopførte ustøttede projekter. Det skyldes netop, at andelshaveren kun kan trække renteudgifter til andelen - typisk 20-25 procent af den samlede finansiering - fra i skat, mens boligejerne kan trække samtlige renteudgifter fra. Og forskellen bliver større, hvis de to boligformer er finansieret med rentetilpasningslån og renten stiger. Er der for eksempel tale om en ejerbolig til 2 millioner kroner og en ny andelsbolig med et indskud på 400.000 kroner, vil boligudgiften for andelshaveren stige med 1.397 kroner om måneden efter skat, mens boligejeren slipper med 932 kroner, hvis den korte rente stiger med blot 1 procentpoint. Den nye udbredte brug af afdragsfrie lån betyder også, at værdien af andelsboligen vokser langsommere end med lån med afdrag. »Det er klart, at man ikke sparer op på samme måde. Formuen stiger langsommere. Eller måske slet ikke«, siger Bente Overgaard. Direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Jan Hansen er først og fremmest utilfreds med, at risikoen for rentechok stort set aldrig fremgår af det materiale, som interesserede købere får fra projektudbyderen. »Vi har gennemgået baggrundsmaterialet på omkring 50 projekter. I langt de fleste tilfælde fremgår det ikke, hvad en rentestigning kommer til at betyde for boligafgiften. Det burde være et krav, at materialet har informationer om, hvad konsekvensen er, hvis renten for eksempel stiger med 1 eller 2 procent«, siger Jan Hansen. Men det ikke det eneste område, hvor materialet fra udbyderne er mangelfuldt. »Selve finansieringen er typisk ikke særlig gennemskuelig. Den information, der gives i annoncer, giver ingen ide om, hvad det er, man køber, eller om prisen er for høj«, siger Jan Hansen. Han opfordrer kraftigt nye købere til at benytte sig af foreningens tilbud om 'projektgranskning'. Her kan man for 500 kroner få en advokat til at gennemgå andelsboligprojektet på baggrund af de dokumenter, man får udleveret af sælgeren.