Svineavlere tjekker sig selv

- Foto: Jakob Ehrbahn
- Foto: Jakob Ehrbahn
Lyt til artiklen

I Skibby på Midtsjælland skal kommunens største svineavler udvide fra 6.500 til 8.800 slagtesvin om året. Han spreder blandt andet gylle på marker tæt ved den fredede Selsø og Roskilde Fjord, og normalt skal man lave en grundig Vurdering af Virkningerne på Miljøet, såkaldt VVM, hvis der er mistanke om, at sårbar natur kan blive mere belastet. Men svineavlerens landbrugskonsulent har beregnet, at udvidelsen ikke vil betyde øget belastning for miljøet. Så Frederiksborg Amt og Hovedstadens Udviklingsråd har godkendt den - uden VVM. Landbrugskonsulenterne beregner Eksemplet er langt fra usædvanligt. Ved udvidelser til over 250 dyreenheder - 9.000 slagtesvin - skal der altid laves VVM. Men ved de fleste udvidelser af mellemstore svinebedrifter til et antal svin umiddelbart under de 9.000 er det landbrugskonsulenterne, der beregner, om for eksempel naturområder eller drikkevand vil få mere kvælstof eller fosfor. Amterne skal selvfølgelig tjekke tallene, men har sjældent ressourcer til at lave egne beregninger. Heller ikke selv om modellen, som landbrugskonsulenterne bruger - den såkaldte Simmelsgaard 3B - ifølge Naturklagenævnet er »meget upræcis«, fordi den nemt kan undervurdere forureningen. »Simmelsgaard er lavet til store områder som hele fjorde eller dele af farvande - ikke til en enkelt bedrift. Men vi har accepteret den, fordi der ikke findes noget bedre«, siger Lars Busck, formand for Naturklagenævnet, der nu skal tage stilling til sagen fra Skibby. Ingen tilsyn Tingene kompliceres yderligere af, at ikke alle amter bruger samme model. En svineavler kan for eksempel få ja til udvidelse i ét amt, mens han i et andet ville få nej. Desuden peger Miljøstyrelsens modelekspert, ingeniør Bente Villumsen, på, at landbrugskonsulenterne kan indregne forskellige teknologiske fif og sætte sædskifte sammen, så det på papiret giver mindre forurening. For eksempel ved at skrive, at flere grise skal gå på beton i stedet for halm. »Men der er ingen, der fører tilsyn med det«, siger Villumsen, der tilføjer, at amterne måske bør lave VVM-undersøgelser noget oftere. »Det er jo ikke skafottet eller noget andet, der forhindrer landmænd i at udøve deres erhverv. Det er en vurdering af virkningerne på miljøet«, påpeger hun. Danmarks Naturfredningsforening er også betænkelige ved modellen og det manglende tilsyn og opfordrer til, at metoderne ændres hurtigst muligt. Nye metoder på vej Og amterne er faktisk på vej med nye metoder. Efter mange måneders tovtrækkeri med Dansk Landbrug vedtog Amtsrådsforeningen i torsdags en mere enkel og præcis model, der skulle tage mere hensyn til miljøet. Den skal gennemføres i alle amter inden sommer. »Vi kunne ikke leve med, at der ikke var ensartet administrativ praksis, og at der var stor usikkerhed omkring modellerne«, siger Carl Holst (V), borgmester i Sønderjyllands Amt og formand for Amtsrådsforeningens miljø- og trafikudvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her