Samtlige piloter samt de svenske og danske kabinefolk risikerer at blive fyret, hvis faggrupperne ikke bliver enige med SAS-ledelsen inden forhandlingerne afsluttes i aften. Sådan lyder truslen i ledelsens alternative spareplan, som formænd for selskabets 39 faggrupper blev præsenteret for i dag. Genansættelser i nyt selskab Politiken erfarer, at SAS-ledelsen truer med helt at nedlægge SAS og afskedige samtlige medarbejdere. Herefter vil man oprette et nyt selskab og tilbyde genansættelser. Men kabinefolk og piloter - de to faggrupper, der endnu ikke har accepteret sparekravene - vil kun blive tilbudt individuelle kontrakter, hvor lønnen ikke er til forhandling. På den måde glider ledelsen uden om besværlige fagforeninger og dyre overenskomster. Ledelsen mål er at besparelser på lønområdet på i alt 1,6 milliarder kroner - heraf skal langt størstedelen findes hos piloter og kabinepersonale, der skal gå 20 procent ned i løn og sætte arbejdstiden i vejret med 30 procent. Ledelsen har givet formænd mundkurv på Formændene har fået mundkurv på af ledelsen. Af samme grund afviser formanden for Luftfartsfunktionærerne Nicolas Fischer at udtale sig konkret om den alternative spareplan. Han siger dog, at planen »langt fra er hyggelig læsning«. Formanden for HK'erne i SAS, Mai-Britt H. Kjeldsen, vil heller ikke fortælle om detaljerne, men erkender at den alternative spareplan vil betyde »et helt andet SAS end det, vi kender i dag«. Efter ugers hårde forhandlinger accepterede HK'erne her til formiddag at gå tre procent ned i løn. SAS: Ingen kommentarer I SAS vil man ikke kommentere den alternative spareplan: »Det er rigtigt at der er alternative løsninger på tale. Men jeg vil ikke røbe indholdet. Vi er så tæt på, at forhandlingerne skal slutte, så jeg kan selvfølgelig ikke sige noget«, siger informationsmedarbejder Mikkel Nielsen. De tilbageværende forhandlinger vedrører 5.500 ud af 33.000 ansatte i SAS. De svenske kabinefolk forhandler via fagforeningen HTF, de danske gennem CAU, mens pilotforeningen organiserer samtlige selskabets piloter. Bestyrelsen i SAS mødes til ekstraordinært bestyrelsesmøde klokken 18 i aften i hovedkvarteret i Stockholm.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen