Mange røveriofre får ikke den erstatning, de har krav på. Synet af en skarpladt pistol kan give psykiske arbejdsskader som depressioner og stress - og ofte dukker skaderne op flere måneder senere. Men hvis offeret vælger at vende tilbage til arbejde inden fem uger efter episoden, bortfalder retten til automatisk at få udbetalt erstatning. I så fald er det nemlig op til offeret selv at kontakte Arbejdsskadestyrelsen, som vurderer omfanget af de psykiske men. Og det er arbejdsgivere og forsikringsselskaber alt for dårlige til at fortælle de ansatte, mener fagforeningen HK/Post & Kommunikation. Orker ikke at genoptage sag »Vores vurdering er, at flere hundrede ofre bare inden for postvæsenet aldrig har fået deres erstatning. Enten orker de ikke at få den traumatiske sag genoptaget, eller også har de aldrig fået at vide, at de selv skal kræve erstatning«, siger Ulla Funder, der er næstformand i HK/Post & Kommunikation. Hun oplyser, at 97 postansatte i 2002 blev udsat for et røveri på arbejdspladsen. Heraf har kun 11 automatisk fået sendt deres sag til Arbejdsskadestyrelsen, fordi de har været fraværende mere end fem uger. 'Bagatelsager' Resten af sagerne er blevet henlagt af forsikringsselskaberne som såkaldte 'bagatelsager', fordi offeret umiddelbart har været rask nok til at vende tilbage til arbejdet. Og mange af sagerne genoptages aldrig: »Arbejdsgivere og forsikringsselskaber er ikke gode nok til at følge op og oplyse ofrene om, at de selv skal få sagen genoptaget. Når de psykiske men så melder sig som stress eller depressioner måneder senere, skal offeret selv tage affære. Det ved de ansatte bare sjældent«, siger Ulla Funder. Udsat for fire røverier Tidligere salgsassistent i Post Danmark, Anne-Grete Bramm, måtte gennem fire røverier, før hun med hjælp fra sin fagforening fik udbetalt en erstatning. Arbejdsgiveren Post Danmark var ikke til megen hjælp: »Man får opfattelsen af, at de negligerer problemet. Der var ingen, der fulgte op på sagen, eller spurgte, hvordan det gik. Til sidst er man dødfrustreret«, siger Anne-Grete Bramm. Gennem næsten ti år levede hun med mareridt fra røverierne. Og hun følte ingen opbakning fra ledelsen: »Jeg kunne godt have brugt nogen, der havde informeret mig bedre og fortalt mig, hvad jeg skulle gøre, og hvilke papirer jeg skulle udfylde. Måske bare et møde en gang imellem«, siger hun. Erkender ansvar Post Danmark medgiver at have et moralsk ansvar for, at de ansatte kender deres ret til erstatning: »Vi må nok erkende, at med det store antal røverier, vi oplever, så skal der nok være situationer, hvor vi ikke får fulgt tilstrækkeligt op. Men jeg mener faktisk, vi gør meget. Vores lokale ledere er blevet instrueret i at fortælle de pågældende om deres ret til erstatning. Men det er næppe sikkert, at de berørte hører efter, når de lige har gennemgået så voldsomme oplevelser. Så er ens hoved nok fyldt med andre ting«, siger sikringschef i Post Danmark, Ebbe Andersen. På eget ansvar Post Danmarks forsikringsselskab kalder det »overdrevet«, at flere hundrede røveriofre ikke har fået erstatning: »Når vi henlægger en sag, fordi en ansat møder på arbejde inden for fem uger efter et røveri, skriver vi et brev, hvori vi informerer den ansatte om, at det er vedkommendes eget ansvar, hvis sagen skal genoptages. Så de bør kende deres rettigheder«, siger Lars Henrichsen, der er underdirektør i Kommunernes Forsikringsselskab. Alle arbejdsgivere er forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Arbejdsgiveren skal anmelde skaden til forsikringsselskabet, og Arbejdsskadestyrelsen fastsætter derefter erstatningens størrelse. En erstatning for psykisk arbejdsskade kan variere fra en månedsløn til flere hundredtusinder kroner.