Næppe havde den første Nyrup-regering sat sig ved bordet i begyndelsen af 1993, før den begyndte at interessere sig for, hvordan den kunne skære i dagpenge, folkepension, boligstøtte, SU samt et utal af andre overførselsindkomster. Målet for besparelserne var den såkaldte satsreguleringsprocent, der hvert år bestemmer, hvor meget et stort antal overførselsindkomster og skattegrænser skal forhøjes. Det fremgår af en række interne dokumenter om den daværende regerings og Finansministeriets håndtering af den omstridte satsreguleringslov. Dokumenterne, som aldrig før har været offentliggjort, har set dagens lys i forbindelse med den såkaldte Scharla Nielsen-sag, der starter ved Østre Landsret på tirsdag. »De mange sparedokumenter udtrykker ganske tydeligt, hvordan Finansministeriet så på satsreguleringen, og de står i skærende kontrast til Mogens Lykketofts og Kammeradvokatens forsikringer om, at Finansministeriets ønske kun var at regulere så sandt og ærligt som muligt uden onde hensigter«, siger den nu 78-årige pensionist H.P. Scharla Nielsen. Sagen begyndte i 1998 H.P. Scharla Nielsen lagde ved udgangen af 1998 sag an mod staten. Han mener, at Finansministeriet siden 1994 har beregnet den årlige satsreguleringsprocent i strid med loven og på den måde har snydt borgerne for et flercifret milliardbeløb. Dokumenterne, som bærer overskrifter som 'Besparelsesforslag' og 'Fastfrysning af satsreguleringen i 1996', regner ikke bare på, hvor mange milliarder kroner regeringen kan spare ved at skære i de sociale ydelser. Notaterne kommer også med gode forslag til, hvordan den daværende finansminister, Mogens Lykketoft, skal begrunde besparelserne over for vælgerne. Således mener embedsmændene i et notat dateret 2. februar 1995, at en fastfrysning af satsreguleringen i 1996 kan begrundes med, »at det økonomiske opsving har været kraftigere end forventet«. Ministeriet har beregnet, at indgrebet vil give en årlig besparelse på 2,5 milliarder kroner. På andre tidspunkter mener embedsmændene, at besparelser på satsreguleringsprocenten kan motiveres med forklaringer om »de forventede lave offentlige lønstigninger« eller »de forventede svage forbrugerprisstigninger«. Besparelse rammer dem med børn Også i 1996 har Finansministeriet sparebrillerne på. Her skal en beskæring af satsreguleringen med 1 procentpoint i 1997 bruges til at finansiere serviceudvidelser i kommunerne. Besparelsen er beregnet til 2,1 milliarder kroner. Ifølge notatet vil besparelsen gå hårdest ud over enlige overførselsmodtagere med børn. Det mest utilslørede angreb på overførselsindkomsterne går dog helt tilbage til 1993, da embedsmændene foreslår, at en beskæring af satsreguleringsprocenten kun skal have virkning for overførselsindkomsterne, mens skattegrænserne går fri. »Selv om vi ved i dag, at de deciderede spareforslag ikke blev til noget, udtrykker de en slags økonomistrategisk tænkning i ministerierne. De siger noget om stemningen blandt de embedsmænd, der var sat til at administrere satsreguleringsloven. Det er tydeligt, at satsreguleringen er et spareobjekt«, siger Scharla Nielsen. Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) har ikke ønsket at kommentere oplysningerne. Scharla Nielsen-sagen starter på tirsdag. Der er berammet retsmøder frem til torsdag 4. marts.