Danske boligejere kan roligt fortsætte med at tage rentetilpasningslån og afdragsfrie realkreditlån. Blot det sker med omtanke og tilstrækkelig luft i budgettet. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Nationalbank, efter at flere fremtrædende økonomer mandag advarede om, at danskernes appetit på de nye billige lån udgør en trussel mod samfundsøkonomien. Større valgfrihed »Som vi ser det, er der intet nyt at sige om de nye lånetyper. Vi har hilst det velkomment, at der er kommet en større valgfrihed. Men vi har også sagt, at det stiller større krav til rådgivningen. Specielt af hensyn til den finansielle stabilitet. Både kunderne og realkreditinstituttet har jo en interesse i, at lånene kun bliver givet til de kunder, der har plads i budgettet«, siger afdelingschef i Nationalbanken Bjarne Skafte. Økonomernes advarsel kommer i lyset af det omfang, som rentetilpasningslånene har fået med kun godt syv år på bagen. Således udgør rentetilpasningslån - populært kaldet flexlån - i dag omkring 275 milliarder kroner eller ca. en tredjedel af den samlede udestående realkreditgæld. Nationalbanken ikke rystet Den store udbredelse kan dog ikke ryste Nationalbanken. »Realkreditinstitutterne har jo sagt, at de i deres långivning lægger vægt på, at folk under alle omstændigheder skal have råd til at betale ydelsen på et fast forrentet lån. Hvis den udlånspolitik holder, så er risikoen begrænset«, siger Bjarne Skafte. Han lægger i øvrigt vægt på, at husejerne i dag er økonomisk velpolstrede og dermed har noget at stå imod med, hvis renten stiger. »Efter flere år med stigende boligpriser er der mange, som har en stor friværdi i deres bolig. Det er med til at gøre situationen forholdsvis robust. Opsparingen har det udmærket, og forbrugskvoten er ikke spændt så meget som tidligere. Så set fra Nationalbankens synspunkt er der ikke noget i øjeblikket, som får os til at hæve øjenbrynet«, siger Bjarne Skafte. Økonomer advarer Blandt de økonomer, der råber vagt i gevær, er tidligere overvismand Torben M. Andersen og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. De hæfter sig begge ved, at den korte rente på flexlån er rekordlav, og at den før eller siden vil stige med det resultat, at den månedlige ydelse på lånene vil stige. »Store grupper i samfundet risikerer at blive klemt, og derfor kan det blive en destabiliserende faktor for samfundsøkonomien«, mener Torben M. Andersen. Cand.polit. Kim Valentin, som bl.a. rådgiver private i økonomiske anliggender, er enig i, at de nye lån kan gå hen og blive et problem. Skylden lægger han dog på realkreditinstitutterne. »I praksis lever de ikke op til de standarder, de selv har sat. Konkurrencen foregår på de her lån, og det betyder, at folk ofte kommer til at sætte sig til den sidste krone med flexlån og afdragsfrie lån. Hvis folk vil have et flexlån i dag, så får de det. Det øger selvfølgelig risikoen, hvis renten stiger«, siger Kim Valentin. Han mener, at der ofte sker en fejlrådgivning, fordi realkreditinstituttet fokuserer rådgivningen på de afdragsfrie lån. »De afdragsfrie lån har flyttet fokus fra det centrale, som er, om folk skal tage et flexlån eller et fast forrentet lån. Det er her, den store beslutning skal tages«.