Som en moderne udgave af Moses med De Ti Bud fremlagde formanden for Nørbyudvalget, koncernchef Lars Nørby Johansen, mandag det endelige bud på sin opskrift for god moral og etik i erhvervslivet. Sammenligningen med Moses holder naturligvis ikke helt. Da Lars Nørby Johansen fremlagde sine 31 (og ikke 10) bud, skete det via webcam (og ikke stentavler), og han gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at det er helt op til virksomhederne, om de vil følge dem eller ej. Der var altså ingen snak om sanktioner, hvis buddene overtrædes nu og da. Det er der en god forklaring på. For et par år siden modtog Nørbyudvalget knubbede ord for sit første sæt anbefalinger til erhvervslivet. Mange kritikere mente, at forslagene var alt for detaljerede og firkantede og i praksis umulige at leve op til, specielt for små og mellemstore virksomheder. Enkelte virksomheder afviste helt at tage oplægget alvorligt, blandt dem skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der i klart sprog lod forstå, at »etik og moral er noget man har, ikke noget man taler om«. Efter et omfattende analysearbejde har Nørbyudvalget nu skrevet de 31 'bud' på god selskabsledelse - eller corporate governance, som det også hedder - igennem en gang til. Resultatet er blevet et sæt retningslinjer, som Lars Nørby Johansen mandag betegnede som »mere nuancerede« end det oprindelige udspil, men som kritikere allerede nu betegner som »en udvandet og svækket udgave«. Alderskrav droppet Mest markant har Nørbyudvalget valgt at gøre op med kravet om, at bestyrelsesmedlemmer skal forlade posten, når de fylder 70, og at de maksimalt må sidde i bestyrelsen i ni år. I sit reviderede forslag lægger udvalget op til, at virksomhederne selv må finde ud af, hvornår medlemmerne er for gamle, hvor længe de skal sidde, og hvor mange møder de vil holde. »Vi har lyttet til kritikken af, at konkretiseringsgraden i det første oplæg var alt for stor. Når vi på nogle områder har valgt at justere anbefalingerne, f.eks. om bestyrelsens sammensætning, skyldes det også et ønske om ikke at stige på det kontroltog, der startede efter de store skandaler i USA. I bund og grund mener vi, at langt de fleste virksomheder kører fornuftigt, og derfor har vi nuanceret vores anbefalinger«, sagde Lars Nørby Johansen. Direktøren for Dansk Aktionærforenings 11.500 medlemmer, Claus Silfverberg, er ked af, at Nørbyudvalget har slækket på kravene til bestyrelserne. »Det er en helt unødvendig svækkelse. Det første oplæg var meget bedre, fordi det var langt mere konkret«, siger Claus Silfverberg. Han betegner det samtidig som skuffende, at Nørbyudvalget har undladt at tage et opgør med optionsordninger til direktører. »Udvalget advarer imod sådanne ordninger til bestyrelserne, men det er en entydig international tendens, at der også ses skævt til optioner til direktører«, siger Claus Silfverberg, der også gerne havde set et opgør med de blanco-fuldmagter, der bruges i stor stil på generalforsamlinger herhjemme. Mens Nørbyudvalget altså har nedtonet sine anbefalinger på flere områder, vil udvalget have øget information om direktørers aflønning, således at hele lønpakken lægges åbent frem. Udvalget lægger dog kun op til, at lønnen for hele direktionen skal kunne aflæses i regnskaberne; den enkelte direktør slipper for at lægge tallene frem. Det harmonerer meget dårligt med de vinde, der p.t. blæser i EU, påpeger Jesper Lau Hansen, professor i kapitalmarkedsret. »Når man forsøger at værne om direktørers anonymitet ved at pulje dem sammen, er det faktisk i strid med EU-retten. Et nyt direktiv, som skal gennemføres i Danmark senest til oktober, betyder, at det danske insiderregister, der også friholder enkeltindivider, skal ændres. Tendensen i hele EU er, at man gerne vil vide, hvad den enkelte direktør får, f.eks. af aktier«, siger Jesper Lau Hansen, der også personligt er tilhænger af mest mulig åbenhed: Balancen er justeret »Jeg hælder mest til fuld åbenhed om den enkeltes løn, men jeg har da også forståelse for, at man som direktør vil værne om privatlivets fred«. Lars Nørby Johansen afviste, at Nørby-udvalget har trukket for voldsomt i land i forhold til det første udspil. »Jeg opfatter ikke det reviderede udspil som en svækkelse. Vi har justeret lidt på balancen mellem bestyrelsernes uafhængighed, kontrol og indsigt, og det ser jeg ikke som en svaghed, tværtimod«, sagde Lars Nørby Johansen. Nørbyudvalgets nye anbefalinger skal nu i høring frem til 1. april, men én vigtig ændring ligger allerede i kortene. Hvor danske virksomheder kan blæse højt og flot på anbefalingerne, er det i flere andre lande et krav, at de lever op til dem. Fondsbørsens bestyrelse skal efter høringen afgøre, om det også skal være tilfældet i Danmark. »Det er en overvejelse, bestyrelsen vil gøre sig senere i år«, siger Fondsbørsens direktør, Hans Ole Jochumsen.