Danskerne burde have lov til at sætte penge ind på deres pensionskonto i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), mener Dansk Aktionærforening, efter at Politiken i går skrev, at ATP udbetaler op mod dobbelt så meget i pension som et privat aktieselskab - selv om der i årenes løb er indbetalt det samme beløb. ATP er nemlig langt billigere til at administrere de penge, som hver måned indsættes på almindelige lønmodtagernes konti. I ATP koster administration blot 22 kroner om året per medlem, hvor langt de fleste kommercielle selskaber opkræver over 1.000 kroner. Men selv om en pensionsopsparing hos ATP er langt mere fordelagtig for opsparerne, afviser regeringspartiet Venstre at lade ATP tage imod frivillige ekstra indskud ud over det tvungne bidrag. Behøver ingen reklamer Både Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening efterlyser bedre forhold for danskere, der sparer op til alderdommen. I Dansk Aktionærforening er direktør Claus Silfverberg dog sikker på, at muligheden for ekstra indskud til ATP ville blive mødt med stor interesse af kunderne. »Det ville være kanongodt set fra en opsparingsvinkel. Behovet for en habil forvalter, der investerer pensionen på et sobert grundlag, er meget stort. Mange af vores medlemmer er skuffede over oplevelser med pensionsforvaltere, der mest varetager egne interesser«, siger han. Han tilføjer dog, at ATP netop er så billig, fordi det ikke som andre selskaber behøver at reklamere for sine pensionsprodukter, da det automatisk får en masse penge ind fra lønmodtagerne. Lars Rohde, direktør i ATP, bekræfter, at der teknisk intet er til hinder for, at de tvungne medlemmer - altså alle lønmodtagere - indbetaler noget ekstra hos ham i stedet for i en bank eller et pensionsselskab. Pengene vil kunne anbringes i den specielle pensionsordning (SP), som også administreres af ATP. Hertil indbetaler langt de fleste danskere allerede automatisk én procent af bruttolønnen. »Det er et politisk valg, om man vil tillade individuelle indskud. Hovedpointen er, at ATP's ordning er billig at administrere, fordi den er meget enkel, og der er mange om at dele omkostningerne«, siger Lars Rohde. Dårlige erfaringer Men regeringspartiet Venstre afviser blankt at lade ATP modtage ekstra indskud. »Vi ønsker ikke, at et offentligt selskab som ATP skal ud og konkurrere med den private del af pensionsbranchen. Det har vi kun dårlige erfaringer med, for eksempel i sagen om Combus. Og ATP har som tvungen ordning desuden et gigantisk forspring, der ville gøre konkurrencen ulige«, siger Kristian Jensen, Venstres finansordfører. Kristian Jensen henviser til det statslige busselskab Combus, som i 1995 blev skabt af de tidligere DSB-busser. Seskabet førte en meget aggressiv udbudspolitik, når busruter kom i licitation, og i mange tilfælde kunne private vognmænd ikke følge med. Combus endte dog selv som en stor underskudsforretning, som ifølge Rigsrevisionen har kostet skatteyderne et samlet tab på 672 millioner kroner. Kristian Jensen tvivler også på, at ATP ville kunne bevare sit meget lave administrationsniveau, hvis man skal ud at 'hente pengene'. Sandhed med modifikationer Ifølge Lars Rohde er dette er dog en sandhed med modifikationer: »Det er klart, at markedsføring og håndtering af individuelle indbetalinger vil give ekstra omkostninger. Men der vil stadig være ganske betydelige stordriftsfordele«, siger han. Også Forbrugerrådet kræver bedre forhold for opsparerne. »Vi er villige til at se på hvad som helst for at give pensionsopsparerne bedre vilkår. Det er vores opfattelse, at en række pensionsordninger er for dyre. Dertil kommer, at det koster kassen at flytte fra dyre ordninger, hvorfor man stavnsbinder forbrugerne«, siger Willy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet.