2003 har budt på stadig livligere handel med Europas nyeste værdipapirer: Rettigheder til at spy kuldioxid (CO2) ud af skorstene til atmosfæren. Prisen på de særlige forureningstilladelser er fordoblet, siden VK-regeringen for knap et år siden lancerede sin klimastrategi, der har handel med CO2 som hjørnesten. Netop i disse uger overvejer staten, hvordan kvoterne skal fordeles mellem 300 danske virksomheder. Stramme CO2-kvoter er det helt centrale virkemiddel i strategien. 'Forwards' Selv om CO2-markedet først starter 1. januar 2005, så er det allerede nu muligt at købe kvoter som forwards eksempelvis for 2005 og 2006. I starten af året skulle kraftværker som Energi E2 og Elsam og energitunge virksomheder som Aalborg Portland betale omkring seks euro (45 kroner) for at købe et ton CO2 til levering i 2005, men siden har priserne ifølge analysebureauet Point Carbon bevæget sig op til 12,50 euro (knap 100 kroner) per ton. I februar vurderede finansminister Thor Pedersen (V) og de øvrige involverede ministre, at priser på 40-60 kroner per ton »er det mest sandsynlige«, men det skøn er gjort til skamme af det spirende marked. Efterspørgsel Direktør Jørgen Abildgaard fra analysefirmaet ECON Danmark peger på større efterspørgsel og begrænset udbud som den vigtigste forklaring på, at priserne er steget. På længere sigt forventer han priser på 10-15 euro per ton CO2. Altså 75-110 kroner per ton. »Men der er mange usikkerhedsfaktorer«, understreger han. Jørgen Abildgaard peger på, at efterspørgslen efter kvoter kan blive presset i vejret af, at en stribe EU-lande formentlig undervurderer deres fremtidige udslip af drivhusgasser. Omvendt kan prisen blive presset ned, hvis russiske CO2-kvoter (ofte betegnet varm luft) kommer ind på markedet, hvad Jørgen Abildgaard dog tvivler på. »Jeg tror, at russerne vil holde deres varme luft tilbage til senere. Det vil få priserne på EU's CO2-marked til at stige«, siger han. Større byrde for virksomheder Med en fordobling af prisen på et ton CO2 ser det altså foreløbig ud til, at virksomhederne får en større økonomisk byrde at slæbe rundt på end forventet. At Danmark skal leve op til EU's skrappeste klimamål - et 21 procent lavere udslip af klimagasser frem til 2012 - gør ikke bekymringen mindre især hos de danske kraftværker, der efter alt at dømme får hovedansvar og den største regning. »Stramme CO2-kvoter isoleret til den danske elsektor vil uden at gavne miljøet fjerne værdier fra Danmark«, skriver Dansk Energi, Elsam og Energi E2 i et fælles notat til regering og Folketing. Ens vilkår for alle i EU Civilingeniør Lars Hansen fra Dansk Energi siger, at det vigtigste er, at virksomheder stilles ens i EU. Et dansk kulkraftværk skal have samme kvote som et tysk. »Vores hovedbudskab til politikerne er: Lad nu være med at skævvride konkurrencen. Læg jer i baghjul og se, hvordan de andre EU-lande fordeler deres kvoter«, siger Lars Hansen. Hvis Danmark skal købe kvoter til 100 kroner per ton for at nå klimamålene, så koster det 2,5 milliarder kroner hvert år fra 2008-12: I alt 12,5 milliarder kroner.