Helle Lehmann er uddannet husholdningslærer, men blev i august 1999 ansat som ganske almindelig folkeskolelærer på Gilleleje Skole i Nordsjælland. Det gik så godt, at skolelederen efter sommerferien ville sætte hende fire løntrin op - 1.000 kroner om måneden. Det ville den lokale lærerforening imidlertid ikke gå med til. Kravet til Helle Lehmann lød, at hun skulle tage en formel lærereksamen, hvis hun skulle gøre sig fortjent til et lønhop. »Jeg begriber ikke, at en faglig repræsentant kan være modstander af, at en medarbejder stiger i løn. Det virker, som om vi godt må være med til at betale til Danmarks Lærerforening, men de vil ikke gøre noget for os«, sige Helle Lehmann. Skolelederen Andreas Elkjær er glad for Helle Lehmanns indsats på Gilleleje Skole og vil gerne beholde hende som lærer. »Der er en fremtid for Helle på skolen. Jeg ser ikke på, om hun har den formelle uddannelse eller ej. Hun fungerer på skolen på lige fod med de andre lærere«, siger Andreas Elkjær. Seminarieuddannede lærere vil automatisk kravle op ad lønstigen, mens ikkelæreruddannede står fast på løntrin 26. Andreas Elkjær kan ikke på egen hånd give Helle Lehmann et lønhop fra trin 26 til 30, men han kan skrive en indstilling til lønudvalget med den ledende skolechef og formanden for den lokale lærerforening i spidsen. »Vi har en klar lønpolitik. Hvis hun vil have del i den naturlige lønudvikling, skal hun tage en læreruddannelse«, siger formand Ann Skafte fra den lokale lærerforening. Undrer sig over debatten Helle Lehmann undrer sig over debatten om sin uddannelse, som aldrig tidligere har været et tema. »Jeg har ikke haft 16.000 kroner til at tage merituddannelse for. Og det har ikke været noget krav fra hverken leder eller skolebestyrelsen, at jeg tog en formel uddannelse. Det vil også være vanskeligt for mig som mor til mindre børn at finde tid ved siden af et fuldtidsjob«, siger Helle Lehmann, der blot mangler ét fag for at kunne godkendes som folkeskolelærer, fordi hun i forvejen har en anden type læreruddannelse. »Det virker mærkeligt på mig, at en skoleleder ikke kan bestemme, hvem der skal stige i løn. Det er jo ham, som kender læreren i det daglige, og ikke et udvalg med en lærerformand, som jeg ikke engang ved, hvordan ser ud«, siger Helle Lehmann. Situation for mange Helle Lehmanns situation er langtfra enestående. Op gennem 1990'erne er flere og flere blevet ansat i lærerstillinger uden at have en læreruddannelse. Der er på trods af protester fra Danmarks Lærerforening lavet en såkaldt merituddannelse, hvor de nye lærere hurtigt kan blive uddannet. Alligevel arbejder op mod 2.000 i fast job eller i faste vikarstillinger på landets folkeskoler uden læreruddannelsen. »Det er en dybt bekymrende udvikling for fagligheden i folkeskolen, der er under stort pres fra politikerne. Lærere skal have et godt fundament både fagligt og pædagogisk-psykologisk. Det nytter ikke noget, at hvem som helst kan komme ind at undervise«, siger formand Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening. Betaler fuldt kontingent De 2.000 ikkeuddannede lærere er fuldgyldige og fuldt betalende medlemmer af Danmarks Lærerforbund, men de kravler ikke automatisk op ad lønstigen som deres seminarieuddannede kolleger i lærerværelset. »Det giver de ikkeuddannede et motiv til at gå på seminariet om aftenen eller tage en merituddannelse, men der er da en risiko for, at der opstår et proletariat af lærere uden uddannelse. Den bedste løsning var, at de tog uddannelsen«, siger Anders Bondo Christensen. Tilbage i Nordsjælland sidder Helle Lehmann og har besluttet at melde sig ud Danmarks Lærerforening. »Jeg oplever, at der blive gjort forskel på os. Vi, der ikke er traditionelt læreruddannede, er en slags B-medlemmer«, siger Helle Lehmann.