I Dansk Handicap Forbund skæver man nervøst til Post Danmark i disse dage. Forbundets medlemsblad, Handicap-nyt, går en uvis fremtid i møde, efter at Post Danmark fredag kom med en kedelig udmelding. I forbindelse med fjernelsen af portostøtten vil posttaksterne stige. »Hvis Post Danmark kommer med en stigning på fagbladene, så er situationen fuldstændig håbløs. Så er det tænkeligt, at vi må lukke«, siger landsformanden for Dansk Handicap Forbund, Jan Jørgensen. Bladlukninger i sigte Og Handicap-nyt er langtfra det eneste blad, der er i farezonen. Det nye år vil føre en mængde bladlukninger og -fusioner med sig, frygter direktøren i Dansk Fagpresse, Christian Kirkegaard. Takststigninger vil især ramme de mindre fagblade med et oplag på under 3.000. »Mange af dem betaler i dag omkring 2,25 i porto, men kommer nu op på 12 kroner. Det er en stigning, der vil noget«, siger Christian Kirkegaard. For knap to uger siden blev regeringen enig med Dansk Folkeparti om at fjerne det årlige portotilskud på 150 millioner kroner. Når portostøtten forsvinder i marts 2004, er det op til Post Danmark at sætte taksterne. Den situation udnytter Post Danmark i lidt for høj grad, mener Christian Kirkegaard. »Det har været forventningen fra politikernes side, at Post Danmark ville hæve priserne med det, der svarer til værdien af statstilskuddet, det vil sige 150 millioner kroner. Men vi kan nu se på de meldinger, vi får fra Post Danmark, at forhøjelserne bliver væsentlig større«, siger han. DF vil beskytte blade Indtil videre er der tale om foreløbige meldinger fra Post Danmark. I næste uge vil de endelige tal foreligge, og herefter vil Dansk Fagpresse tage kontakt med Dansk Folkeparti. »Da man indgik forliget, sagde Kristian Thulesen Dahl (DF), at det var hans klare fornemmelse, at det her kun ville betyde en forhøjelse af portosatserne på 1,20 kroner per blad i gennemsnit - hvilket svarer til værdien af statsstøtten. Vi ser nu, at det ikke holder stik«, siger Christian Kirkegaard. Kristian Thulesen Dahl har endnu ikke set de konkrete udmeldinger fra Post Danmark. Men han slår fast, at han mente alvorligt, hvad han sagde under finanslovsforhandlingerne. »Hvis det er åbenbart, at Post Danmark misbruger situationen til at prøve at score en ekstra gevinst, så vil vi gå til ejeren, i dette tilfælde trafikministeren, og bede ham tage en diskussion med bestyrelsen af Post Danmark. Der er jo forskel på, om vi har at gøre med en privat eller en statslig virksomhed«, siger han. Det var ikke muligt at få en kommentar fra vicedirektøren i Post Danmark, Anders Due.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























