En af Kenyas største malingsfabrikanter har sikret sig dansk ulandsbistand til et projekt, der ifølge dets egen beskrivelse »næsten automatisk« vil give Sadolin Kenya »urimelige fordele mod konkurrenterne«. Ulandsbistanden vil derudover hjælpe verdens største producent af maling, Akzo Nobel, der ejer Sadolin i Danmark. Firmaet vil ifølge den lokale direktør i Kenya få øgede indtægter fra Sadolin i Kenya, hvis den danske bistand som planlagt hjælper den kenyanske producent med at overhale sine konkurrenter. Firmaer med samarbejdsaftale Projektet er en del af Danidas omdiskuterede PS-program for erhvervslivet, der blev skabt for at hjælpe virksomheder i ulandene på vej gennem partnerskaber med danske firmaer. I dette tilfælde går bistanden til to firmaer, der i årevis har haft et profitabelt samarbejde. Akzo Nobel solgte i 1991 det tidligere datterselskab i Kenya til lokale investorer. Men de to firmaer har fortsat en samarbejdsaftale, hvor kenyanerne hvert år betaler en fast afgift - såkaldte royalties - til Akzo Nobel for blandt andet at få de nyeste opskrifter på maling. »Vores adgang til international teknologi giver os en fordel«, siger Salim Alibhai, direktør for Sadolin i Kenya. »Kvaliteten af vores maling er på højde med de førende på markedet og sommetider endda højere«. Det har gjort Sadolin til det tredjestørste malingsfirma i Kenya med en omsætning på omkring 40 millioner kroner. Med Danida-bistanden er målet at blive nummer et. De to firmaer har indtil videre fået en kvart million kroner til de indledende studier og er på vej med en ansøgning til det egentlige projekt. Det kan under PS-programmet støttes med op til tre millioner kroner. Skidt arbejdsmiljø Akzo Nobel vil med tilskud fra Danida sende eksperter og udstyr til Kenya, hvor projektet skal øge effektiviteten hos Sadolin, mindske udslippene af dampe og kemikalier og forbedre arbejds-miljøet. Det sidste er der hårdt brug for. Da en gruppe danske journalister i fredags besøgte virksomheden, blev de ansatte bedt om at dække mund og næse med støvmasker, der dog ikke beskytter dem mod dampene fra store, åbne kar med maling. Den gamle samarbejdsaftale mellem Akzo Nobel og Sadolin i Kenya omfatter rådgivning om arbejdsmiljø. Men Akzo Nobel har hidtil accepteret royalties fra en fabrik med forhold, som Arbejdstilsynet i Danmark aldrig ville have godkendt. Først med Danidas penge er der nu lindring på vej til de ansattes hovedpiner. Sadolin i Kenya får dermed dansk bistand til at løse et problem, som konkurrenterne selv må ordne. Ifølge Salim Alibhai er myndighederne på vej med nye miljøkrav, som han under alle omstændigheder ville være tvunget til at opfylde. Finn Giese, international udviklingschef i Sadolin Danmark, erkender, at arbejdsmiljøet er langt fra dansk standard. »Når det gælder ventilation og brandsikkerhed, halter afrikanske fabrikker langt efter. Vi har specielt følt det nødvendigt at få gjort noget ved arbejdet med organiske opløsningsmidler, og det er bl.a. det, PS-programmet skal hjælpe med til«, siger Finn Giese. PS-programmets kenyanske konsulent Joe Okudu håber, at en succes for samarbejdet mellem Akzo Nobel og Sadolin kan lokke andre danske firmaer til at investere i Kenya. Øget eksport fra firmaer som Sadolin kan bidrage til økonomisk vækst og flere arbejdspladser. »Den kenyanske regering satser på erhvervslivet for at opfylde dets løfter«, siger Joe Okudu. »PS-programmet passer utroligt godt ind i den strategi«. Okudu og den danske ambassadør i Kenya, Finn Thilsted, erkender, at Sadolins mindre konkurrenter formentlig har langt større problemer med miljøet og økonomien. »Men PS-programmet er bygget omkring projekter, hvor du kan finde en dansk partner«, siger Thilsted. Urimelige fordele Men i beskrivelsen af projektet står der om Akzo Nobels bidrag til den første fase: »Mange lokale firmaer vil meget gerne have adgang til den slags ekspertise, da den næsten automatisk giver et firma urimelige fordele mod konkurrenterne«. Finn Giese fra Sadolin Danmark afviser, at PS-programmet er med til at skævvride konkurrencen. »Midlerne anvendes ikke til produktionsmaskiner, der skal forøge kapaciteten. Vi skal træne personalet i kvalitetskontrol og planlægning af produktionen, og det kan måske på sigt afspejle sig i et øget salg«, siger Finn Giese, der oplyser, at royaltybetalingen fra Sadolin Kenya udgør et fast beløb, der fastsættes for fem år ad gangen. Når Sadolin Danmark er gået ind i projektet, skyldes det primært et ønske om at forsvare Sadolin-mærket. »Fordelen for os i det her er, at projektet giver fabrikken i Kenya mulighed for at forbedre arbejdsforholdene og sikre, at Sadolin-produkterne bliver af en bedre og mere konstant kvalitet. Det spiller selvfølgelig også ind, at vi har et ønske om, at sikkerheden og arbejdsforholdene skal være i orden, når der står Sadolin over porten, og det hjælper PS-programmet med til«, siger Finn Giese.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























