Mere end halvdelen af de danske naturarealer som moser, enge og bøgeskove får nu mere kvælstof, end de kan tåle, viser beregninger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Det betyder, at nogle dyre- og plantearter er stærkt truet, og meget sårbare områder, som f.eks. højmoser og klitheder risikerer at gro til. »Kvælstofforurening er et af de største miljøproblemer i Danmark«, siger forskningschef Hans Løkke fra DMU. Strammere krav til landbrug Han understreger, at man ikke har præcise tal på, hvem hovedsynderen på naturarealerne er, men den største danske enkeltkilde til kvælstofforurening fra luften er svinefarme. Og hertil kommer den endnu større forurening med kvælstof og fosfor fra landbrugets udledninger til grundvand, vandløb, søer og fjorde. De fleste forskere og miljøfolk er ikke i tvivl om, at det er mest hensigtsmæssigt at stramme kravene til det danske landbrug. De påpeger, at industrien og byerne de seneste årtier har reduceret deres forurening markant, mens landbruget ikke er fulgt med i samme tempo. »Man skal selvfølgelig også arbejde internationalt, men er der politisk mod, kan man hurtigst få de bedste resultater for naturen ved at stramme de nationale miljøkrav«, mener professor Mogens Henze, leder af Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet, der bakkes op af bl.a. professor på Landbohøjskolen Søren Kjeldsen-Kragh. Udledningen er mindsket I Dansk Landbrug påpeger viceformand med ansvar for miljøet Henrik Høegh, at landbruget de seneste 10-15 år har mindsket udledningen af kvælstof med op mod 30 procent. »Man kan altid diskutere, om det går hurtigt nok, og vi vil godt være med til at reducere mere. Men i stedet for at handikappe dansk landbrug yderligere med generelle stramninger, bør man gå specifikt ind og kigge på udledningerne ved de sårbare naturområder«, mener Henrik Høegh. Eksperter mener dog, at problemet er så omfattende, at man ikke kommer uden om yderligere generelle krav til reducering. »Når to tredjedele af søerne og stort set alle fjorde ifølge DMU er i dårlig tilstand, og mere end halvdelen af alle naturarealer får for meget kvælstof, er det for dyrt og bøvlet at regulere regionalt. Man får mest miljø for pengene ved at lave landsdækkende stramninger, både på kvælstof og fosfor«, siger vicedirektør i Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen, der er med til at rådgive regering og folketing om den kommende Vandmiljøplan III.