Der blev lyttet. Der blev handlet. Og det er positivt. Derfor straffer vælgerne sandsynligvis ikke regeringen for sin kovending i dagpengebrøleren, næste gang de får muligheden for at vælge deres favoritpolitikere. Det vurderer flere eksperter. »Det er en klog beslutning, både sagligt og politisk. Selv om regeringen lider et vist prestigetab, så vinder den også noget respekt. Den første beslutning var ikke specielt hensigtsmæssig overhovedet«, siger professor i politisk sociologi på Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen. Indgrebet, som nu ikke bliver til noget, betød, at a-kassemedlemmer, der tjener mere end 27.700 kroner om måneden, skulle gå uden dagpenge i op til fem uger, hvis de blev arbejdsløse. Beslutningen om at ændre et indgreb efter stort pres vækker minder om efterlønsindgrebet i 1998. Efter i månedsvis at have afvist at afskaffe efterlønnen besluttede den daværende regering med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) at ændre på den. Men her er der tale om en langt mindre sag, mener Jørgen Goul Andersen. »Det er en miniefterlønssag. Et løftebrud light«, siger han. Lektor Henrik Bang fra Københavns Universitet er enig. 'Moderne lyttende' »Jeg tror ikke, det vil blive opfattet som synderligt utroværdigt. Det viser også, at Fogh lytter«, siger Henrik Bang. Det er helt bevidst, vurderer lektoren, der leder Center for Forskning i Demokrati, Medier og Styring. Ifølge ham har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) to sider i sin kommunikation. Den ene som en gammeldags, liberalistisk leder, der står fast og styrer stærkt, og den anden, som arbejder på at gøre borgeren i stand til at udvikle sig og tage ansvar. »De vælgere, der fortrækker 'den gamle stærke', vil måske være skuffede, men ved at trække beslutningen tilbage viser Fogh sig som værende på linje med sine egne værdier for den 'moderne lyttende'«, siger han. Men vælgerne glemmer ikke så nemt, siger professor, dr.phil. Ole Thyssen. »Danskerne er et kræmmerfolk. Derfor husker de særdeles godt, når det gælder sager, som rammer dem på pengepungen. Det er både efterlønssagen og dagspengesagen klare eksempler på. Selv om kovendingen reducerer skaderne på Fogh-regeringens troværdighed, vil sagen hænge på den helt frem til næste valg. Politikernes forestilling om, at mands minde kun er syv dage i politik, er simpelthen forkert«. Dobbelt minus Gorm Harste, lektor i sociologi og kommunikation på Aarhus Universitet, mener imidlertid, at ændringen vil blive betragtet som »et løftebrud i løftebruddet«. »Var der overhovedet nogen særlig god grund til at ændre dagpengereglerne, hvis de alligevel skal laves om? Det vil blive opfattet som en meget ustabil og opinionsstyret politik. Fogh har slået meget på det slogan med 'Venstre ved man hvor man har'. Han har lært fra Nyrup ikke at kommunikere for meget og komme med få statements«, siger Gorm Harste. »Nu er han blevet fanget på det andet ben, for han har næsten kommunikeret for lidt. Det, han har sagt, bliver fortolket og genfortolket«, mener Gorm Harste.