I de kommende år får græsrodsorganisationer (NGO'er) massiv konkurrence fra virksomheder, der forsøger at overtage profilen som etikkens vogter. Samtidig vil virksomheder og NGO'er danne strategiske alliancer, der skal sikre social og miljømæssig ansvarlighed i erhvervslivet. Vurderingen kommer fra en af verdens førende etikeksperter, englænderen John Elkington, der i denne uge besøgte København. Ikke alle overlever »Ikke alle de store NGO'er overlever konkurrencen. De, der gør, er dem, der formår at bevare troværdigheden, selv om de både skal samarbejde og være den kritiske modvægt til erhvervslivet«, siger John Elkington. Erhvervslivets interesse for etiske hensyn er støt stigende. Især yngre medarbejdere forstår, at det gavner økonomien på lang sigt, hvis virksomheden for eksempel arbejder miljørigtigt, ikke bruger børnearbejde og generelt tager sin samfundsrolle alvorligt. Bæredygtige selskaber kan lettere være på forkant med forbrugernes krav. Omvendt gør det ofte ondt i regnskabet og omdømmet på virksomheder, der fanges i at handle uetisk. »Desværre er det stadig sjældent, at aktionærerne bakker op om sociale hensyn, for de kan ikke se den økonomiske gevinst på kort sigt«, siger John Elkington. Store virksomheder i alliance For at fremskynde troen på, at god etik virker - både blandt aktionærer og de virksomheder, som forsøger at ignorere behovet for bæredygtig udvikling - dannede miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden og nordiske virksomheder sidste år alliancen Nordic Partnership som optakt til FN-topmødet i Johannesburg. Med i alliancen, der mødtes i denne uge i København, er virksomheder som Novo Nordisk, ISS og Volvo. Grønne biler Novo har oprettet en milliardfond til bekæmpelse af sukkersyge i udviklingslandene. Og Volvo fokuserer i stigende grad på fremstillingen af miljøvenlige biler. Markedet for grønne biler er stadig beskedent - i verden produceres der årligt cirka 57 millioner traditionelle biler og 200.000 miljørigtige. Alligevel er det yderst vigtigt for Volvo, der kun kontrollerer 0,7 pct. af det traditionelle marked, men står for hele 30 pct. af det grønne. »Det kræver lederskab at tro. Men det er troen, der får ting til at ske«, siger Volvotopchefen, senior vice president Magnus Johansson. Novo Nordisk-koncernens administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, er enig: »Det er profitabelt at handle anstændigt. Og det gør det muligt for os at tiltrække de dygtigste folk. Vi er ikke en humanitær organisation, men vi mener selv, at vi er en human virksomhed«. Stadig anerkendelse Trods de blødere toner fra erhvervslivet mener WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Kim Carstensen, ikke som John Elkington, at NGO'ernes rolle skrumper ind. Der er stadig store dele af erhvervslivet, der anerkender de udfordringer, de står over for. »Der er sket et stort spring i erkendelsen. Men selv om nogen er villige til at gøre ting bedre, er mange ikke parate til at gøre nok, blandt andet for at bevare Jordens biologiske mangfoldighed og bekæmpe klimaforandringer«, siger Kim Carstensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























