Landbrugets øverste top erkender, at der er behov for at ændre i bestyrelsernes sammensætning i landbrugets bugnende fonde, som administrerer milliardbeløb til afsætningsfremme, forskning og sygdomsbekæmpelse inden for fødevareområdet. Hidtil har giganter som Arla Foods og Danish Crown haft flertallet af bestyrelsesposterne i Mælkeafgiftsfonden og Svineafgiftsfonden, som begge står for at fordele trecifrede millionbeløb. Penge, som fondene i princippet kan give til aktiviteter, der gavner firmaerne selv. »Vi erkender, at der kan opstå mistænkeliggørelse, og derfor accepterer vi ændringerne. Men vi mener, at ingen har kunnet sætte spørgsmålstegn ved den måde, pengene er blevet fordelt på«, vurderer Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. Mange bække små gør som bekendt en stor å, og når danske mælkeproducenter i 2002 indbetalte 1,6 øre i produktionsafgift til Mælkeafgiftsfonden per kilo leveret mælk, lyder det måske ikke umiddelbart af meget. Alligevel kunne fonden sidste år give tilskud for hele 119 millioner kroner. Mælkeafgiftsfonden er blot én af i alt 16 landbrugsfonde, som sidste år forvaltede indtægter for cirka 700 millioner kroner. Trak sig i protest Fondene har været udsat for heftig kritik, fordi store firmaer groft sagt har siddet med den afgørende beslutningsmyndighed. Sidste år trak Forbrugerrådet sig således fra sine bestyrelsesposter i fondene, og kritikken blev mere og mere markant. Derfor har fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) fremsat et lovforslag, som skal mindske de store virksomheders indflydelse i bestyrelserne. Fremover må de ikke have flertal i bestyrelserne. Forslaget var til førstebehandling i Folketinget i går, og regeringen er på forhånd sikret flertal, fordi Dansk Folkeparti støtter. »Det er helt afgørende at ændre sammensætningen på grund af de store fusioner, der har været inden for primært produktion af mælk og svinekød. Det er fuldstændig uholdbart, at en enkelt virksomhed skal kunne sidde med et flertal i bestyrelsen«, påpeger Mariann Fischer Boel. Hun medgiver, at fordelingen af fondenes midler ikke er foregået ureglementeret. »Rigsrevisionen har set på regnskaberne, og der har ikke været noget at kritisere. Men set ud fra et politisk synspunkt er det uacceptabelt, at en enkelt virksomhed kan have et flertal i bestyrelsen«, siger hun. 'Ser ikke pænt ud Forbrugerrådet er ikke helt enig i ministerens udlægning. »Vi har ikke haft nogen indflydelse, for der har ikke været nogen diskussion om fordelingen af midlerne. Selv om man ikke kan pege på, at der er sket noget fordækt, så ser det ikke pænt ud, at en bestyrelse uddeler hovedparten af sine midler til steder, hvor de fleste bestyrelsesmedlemmer hører hjemme. Derfor hilser vi ministerens lovforslag velkommen, og vi vil overveje at genindtræde i bestyrelserne efter lovændringen«, siger Thomas Roland, landbrugspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF), giver da også virksomhederne en løftet pegefinger med på vejen, selv om han regner med, at de har forstået budskabet. »Lad lovændringen være et kraftigt signal til erhvervsinteresserne i fondene om, at hvis de fremover ikke lytter til andre, så kan vi fra politisk side ændre på det igen. Men det er jo også i landbrugets egen interesse, at beskyldningerne om kammerateri hører op«, siger han.