Har du penge, kan du få. Og børn får som aldrig før. Fem milliarder kroner jonglerer danske skolebørn i alderen 7 til 15 år med årligt - en sum svarende til halvdelen af Danmarks ulandsbistand eller mere end tre millioner PlayStation 2. »Jeg er overrasket. Det er en dramatisk udvikling, der er sket«, siger Jens Carsten Nielsen, leder af Center for Marketing Kommunikation ved Handelshøjskolen i København og medforfatter til bogen 'Børns opvækst som forbrugere'. De yngste forbrugere Bogen bygger på tal fra Gallup og interview med 2.830 børn. For de op til 13-årige kommer pengene mest fra far og mor, mens mange af de ældre supplerer lommepengene med løn fra fritidsjob. Nogle har over 3.000 kr. om måneden. De shopper i stor stil tøj, film og musik og computergrej. Men også de yngste forstår at forbruge. Børn helt ned i alderen 8-13 år bruger så mange penge, at de har opnået deres egen betegnelse blandt reklamefolk: Tweens. 'In between' - mellem - barn og teenager. På globalt plan lægger tweens, hvad der svarer til 1.890 milliarder kroner, konkluderer den første verdensomspændende undersøgelse, som markedsanalysefirmaet Millward Brown foretog sidste år i 70 byer. »Børn bliver ældre tidligere. De har mange penge og får lov at bruge dem. Men jeg hører ikke til den bekymrede type. Penge giver frihedsgrader, som får børnene til at opleve sig selv som selvstændige individer med styrke og ressourcer«, siger Jens Carsten Nielsen. Bankerne har fået øje på de unge Også bankerne har fået øjnene op for de unge verdensborgere. I løbet af 2003 er ti pengeinstitutter begyndt at tilbyde Visakort til børn ned til 13 år. Alene Nordea har udstedt 58.700 plastikkort, der kan bruges i butikker verden over og på internettet. Mod gebyr - i modsætning til voksnes dankort. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Jette Benn er skeptisk over for de mange milliarder i omløb. For har du penge kan du få, men som den gamle børnesang om bageren i Nørregade fortsætter: Har du ingen, kan du gå. »Ressourcerne er meget ulige fordelt, og livet er hårdt for mange børn for at kunne følge med i ræset. Det bliver så vigtigt for dem, at nogle er villige til at stjæle de rigtige sko fra én på vej hjem fra sportshallen«, siger hun. Børn presses af hinanden og forældre De rigtige mærker giver status og identitet. De forkerte det modsatte. Professor i børn, medier og forbrug ved Handelshøjskolen, Birgitte Tufte, kalder fænomenet: »Jeg er det, jeg har«. Børn er presset af både hinanden og producenters bombardement, men også forældre bidrager til spiralen: »En vigtig pointe er, at forældre jo selv forbruger i stor stil. Før de peger fingre, skal de tænke over, at børnene jo bare vil have det samme som de selv«.