Det er blevet sagt og skrevet ofte: at SR-regeringens lempelse af finanspolitikken med ti milliarder kroner i 1993/94 - den såkaldte kickstart - var den direkte årsag til, at Danmark brød syv års økonomisk ørkenvandring og fik et kraftigt opsving, der knækkede den kraftigt stigende ledighedskurve. En regulær succeshistorie. 'Rentefaldet betød lige så meget som den aktive finanspolitik' Men nu forsøger Danmarks Nationalbank at påvirke historieskrivningen ved at så tvivl om, hvorvidt kickstarten også var så virkningsfuld som antaget. To af bankens økonomer - Niels Lynggård Hansen og Erik Haller Pedersen - leverer en ny økonomisk analyse, der understøtter den tvivl. »Det er blevet en del af historien om 1990'ernes opsving, at det var den aktive finanspolitik, der gjorde udslaget. Men rentefaldet i samme periode havde lige så stor betydning«, siger specialkonsulent Erik Haller Pedersen. Byggerentens fald Nationalbankens økonomiske modelberegninger viser, at et kraftigt fald i byggerenten havde lige så stor indflydelse på opsvinget, som SR-regeringens lempelse af finanspolitikken. På et år faldt renten med tre procentpoint til godt syv procent i slutningen af 1993 - og det var endda et rentefald, der kom til os fra udlandet. Vi købte meget mere Dertil kommer et uforklaret stemningsskifte i forbindelse med regeringsskiftet, som løftede væksten endnu mere end den isolerede virkning af SR-regeringens lempelse. Stemningsskiftet medførte blandt andet et ekstraordinært løft i danskernes private forbrug på 15 milliarder kroner. Nationalbanken vurderer, at en hel del af det ekstra forbrug skyldes datidens såkaldte konverteringsbølge, hvor boligejere fik frigjort købekraft ved at omlægge realkreditlån for cirka 300 milliarder kroner til en lavere rente. Låneomlægningerne var blevet mulige via nye og mere liberale regler for belåning af ejerboliger og ændringer i skattelovgivningen. Politikken var ikke afgørende Spørgsmålet er så, om stemningsskiftet ikke bør regnes med til kickstartens meritter? »Det kan godt være, at der skete et psykologisk betinget stemningsskifte ved regeringsskiftet, som har påvirket den økonomiske vækst. Men vi mener, at bølgen af låneomlægninger, som gav mulighed for et højere privat forbrug, havde baggrund i det kraftige rentefald«, siger Erik Haller Pedersen. Debatten om muligheden for at styre økonomien gennem dårlige tider via finanspolitikken er for nylig blusset op igen - faktisk i takt med at arbejdsløshedskøen er vokset. Skepsis over for kortsigtede justeringer Og for eksempel har Socialdemokraterne lanceret en jobplan, der bygger på tankerne fra kickstarten. Selv om Nationalbanken ikke direkte lagde afstand til kickstarten i begyndelsen af 1990'erne, så var holdningen dengang, at bægeret var fuldt med en lempelse på ti milliarder kroner. Men siden er bankens skepsis vokset. »Analysen er et indspark i den debat, der kører i øjeblikket, og budskabet er, at vi er skeptiske over for kortsigtet finjustering af økonomien via finanspolitikken. Vi mener, at finanspolitikken skal sigte på en stabil økonomi på mellemlangt sigt«, siger Erik Haller Pedersen. Vismand afviser Nationalbankens argumenter Økonomiprofessor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet var som overvismand frem til begyndelsen af 1993 fortaler for den aktive finanspolitik. Han mener ikke, man kan pille ved berettigelsen af SR-regeringens kickstart. »Det var rigtigt at anbefale en finanspolitisk lempelse i begyndelsen af 1990'erne. Det var en periode med meget store overskud på betalingsbalancen, lav inflation og stor arbejdsløshed. En økonomi er jo også i ubalance, når overskuddet på betalingsbalancen er for stort og ledigheden for høj«, siger Claus Vastrup. Han ser den gradvise forværring af betalingsbalancen, hvor overskuddet fra 1993 til 1995 gik fra 25 til 7 milliarder kroner, som en klar indikation af, at finanspolitikken virkede. »Hvis opsvinget bare var noget, der skulle være kommet til os udefra, ville betalingsbalancen ikke være blevet forringet i den grad«, siger Claus Vastrup. Ideologisk kritik Han advarer også om konsekvenserne, hvis Nationalbankens linje vinder frem. »Jeg mener, der er tale om en ideologisk betinget kritik, der afspejler et almindeligt synspunkt hos mange centralbanker i verden. Men det er ikke et synspunkt, der står uimodsagt. Tværtimod er der stigende opbakning til aktiv finanspolitik, for eksempel i de angelsaksiske lande og blandt akademikere. Jeg mener også, det er farligt at sige til politikerne, at finanspolitikken ikke har væsentlige virkninger, for så bliver de helt ligeglade med den. Sådan kunne budskabet fra Nationalbanken jo godt tolkes«, siger Claus Vastrup.