Økonomer, som spår rigtigt, er sandsynligvis et sjældnere fænomen end meteorologer med nøjagtige vejrudsigter. Det var derfor en synlig selvtilfreds cheføkonom for OECD, franskmanden Jean-Philippe Cotis, der onsdag kunne gøre status over udviklingen i verdensøkonomien. Positive forventninger holdt stik Den økonomiske samarbejdsorganisations prognose fra april, som forudsagde et markant opsving i verdensøkonomien, holder nemlig stik. »Da vi i april vurderede, at der ville komme gang i økonomien i USA og Japan, blev vi beskyldt for at være for optimistiske. Nu viser det sig, at vi måske har været for pessimistiske«, sagde Jean-Philippe Cotis. Amerikanerne har genvundet købelysten Akkurat som spået i april har de amerikanske forbrugere genfundet købelysten efter det seneste års skattelettelser og rentenedsættelser. Den årlige vækstrate er allerede nu oppe på tre procent og når med en vis sandsynlighed fire procent i 2004. »Den voldsomme stimulering af den amerikansk økonomi virker efter hensigten og er efter vores vurdering passende i den nuværende situation«, sagde Jean-Philippe Cotis. Advarsel mod underskud på de offentlige finanser i USA Han advarede dog mod det massive underskud på de offentlige budgetter i USA. OECD tror, at de når helt op på fem procent af bruttonationalproduktet i år. Nulrente i Japan Amerikansk økonomi er ikke ene om at levere gode nyheder. Også japansk økonomi er begyndt at give livstegn fra sig. »Japan er den store positive overraskelse. Væksten er nu tæt på to procent på årsbasis. Det ser ud til, at den massive lempelse i den japanske pengepolitik har hjulpet«, konstaterede Jean-Philippe Cotis. Han henviste til, at den japanske centralbank har sat renten til nul. Oven i købet ser OECD tegn på, at Japan snart slipper af med landets deflation, som i flere år har medført konstante prisfald for japanske forbrugere. Dårlige tider i Europa Mens opsvinget ifølge OECD er godt på vej i USA og Japan, er billedet modsat i Europa. Faktisk går det værre, end OECD spåede i april. Organisationen har simpelthen halveret skønnet fra april, hvor forventningen var en vækst på én procent i år. Nu lyder forventningen på en halv procent. Lussing til ECB »Vi tror, at opsvinget er på vej til Europa, men vi har endnu ikke set sikre tegn på, at det faktisk sker«, sagde Jean-Phillipe Cotis. Han gav samtidig Den Europæiske Centralbank (ECB) et markant rap over fingrene. Skjult bag diplomatiske vendinger bad han banken om at få den berømte finger ud og hjælpe europæisk økonomi i gang. »ECB bør være på vagt. Hvis ikke der snart viser sig tydelige tegn på et opsving, bør ECB uden tvivl lempe på pengepolitikken og sænke renterne«, sagde Jean-Philippe Cotis. Faldende BNP i Tyskland og Frankrig Den opfordring bifaldes sandsynligvis i både Tyskland og Frankrig, som i øjeblikket er blandt de seks EU-lande, som oplevede et decideret fald i bruttonationalproduktet i årets andet kvartal. Den svage vækst giver begge lande store problemer med at overholde reglerne i EU's vækst- og stabilitetspagt. Ifølge pagten må landenes underskud på de offentlige finanser højst udgøre tre procent af bruttonationalproduktet. Tyskland og Frankrig vil i år overskride grænsen for andet år i træk. Og alt tyder på, at det samme bliver tilfældet næste år. »Det bliver svært at reducere underskuddet markant næste år«, lød det fra den franske europaminister, Noelle Lenoir, tidligere på ugen. Frankrig får kritik Den melding har de seneste dage givet anledning til skarp kritik fra både EU-kommissionen og en række EU-lande. De anklager Frankrig for ikke tage pagtens regler alvorligt. Kritikken har været særlig skarp fra den svenske statsminister Göran Persson, som netop nu er i færd med at overbevise sine landsmænd om pagtens fortræffeligheder op til eurovalget 14. september. Ifølge Persson burde EU's store lande have skabt orden i økonomien, da det gik godt i 1990'erne. Flere ledige danskere Den svage europæiske vækst rammer også dansk økonomi. Og ifølge en ny prognose fra Jyske Bank med et større slag, end regeringen tror. Banken spår, at ledigheden vil stige med yderligere 12.000 personer og nå 180.000, før den begynder at falde. I 2004 venter Jyske Bank i gennemsnit 176.000 ledige, mens regeringens skøn er 163.000. »Vi tror ikke, at opsvinget kommer så hurtigt, som regeringen - af politiske grunde - håber på«, siger bankens cheføkonom, Klaus Kaiser. stig.orskov@pol.dk