Fire ud af fem arbejdende danskere døjer med et eller flere arbejdsmiljøproblemer. Det er ti procent flere end i 1986, og resultatet overrasker forskerne bag en gigantisk undersøgelse af danskernes levevilkår, som Socialforskningsinstituttet (SFI) offentliggør i dag. Mere støj og flere løft »Det er markant, og dykker man ned i tallene, skal næsten dobbelt så mange i dag bære eller løfte tunge byrder, og langt flere er udsat for generende støj«, konstaterer forskningsleder Bjarne Hjort Andersen. Derudover er synderne især psykisk anstrengende arbejde og ensidigt gentaget arbejde. Undersøgelsen udpinder ikke særligt udsatte fag, men opererer med større grupper. Ufaglærte mænd og kvinder, faglærte arbejdere og underordnede funktionærer som f.eks. kontorassistenter føler sig mest belastet. Mere bevidsthed om arbejdsmiljøet i dag En del af forklaringen på den kedelige udvikling lyder, at vi i dag er mere bevidste om arbejdsmiljøproblemer end tidligere. Men der ligger også en konkret virkelighed bag svarene fra de knap 5.000 deltagere i undersøgelsen, siger Bjarne Hjort Andersen: »Ser man på de kategorier, der i særlig grad angiver at have bestemte problemer, kan man godt genkende arbejdssituationerne«. Større psykisk belastning »For eksempel føler offentligt ansatte funktionærer sig mere psykisk belastet, og det hænger uden tvivl sammen med, at de i disse år er udsat for rationalisering og strammede arbejdsgange«, forklarer han. Samme virkelighed finder han bag de fysiske risici. Godt nok har vi i dag flere hjælpemidler til rådighed, men til gengæld er monotont arbejde vokset som problem. Undersøgelsens alarmerende tal kommer bag på arbejdsmiljøkonsulent Palle Larsen fra SiD, der organiserer 325.000 ufaglærte. Større krav til effektivitet Men han hører nogle forklaringer fra sine medlemmer. »Der stilles i dag større krav til effektivitet, og tidspres forhindrer nødvendige pauser og socialt samvær. Kvalitetskravene er også vokset, og har du ikke kompetencen med dig, belaster det hårdt psykisk«, siger han. Koster milliarder Konsekvenserne af de psykiske og fysiske overbelastninger kan aflæses i sygefravær og førtidspensioner som følge af nedslidning, der hvert år koster samfundet milliarder. Det bliver endnu dyrere, hvis arbejdsmiljøproblemerne ikke løses, siger Bjarne Hjort Andersen og planter samtidig en solid hæl i en politisk ligtorn: efterlønnen. Økonomiske incitamenter har ikke virket »Der har jo ikke været den store effekt af de økonomiske incitamenter, man har forsøgt at lokke med for at få folk til at udskyde efterlønsalderen. Og det tror jeg hænger sammen med, at den del af befolkningen, som i særlig grad trækker sig tidligt tilbage, netop er dem, vi ser have store arbejdsmiljøproblemer«, siger han og sender et råd til Christiansborg: »Hvis man i stedet for at bruge pengene på økonomiske incitamenter, der ikke virker, satte massivt ind på at løse de største arbejdsmiljøproblemer, var det måske lettere at få folk til at blive på arbejdsmarkedet et par år mere«. Efterløn fredet Det har regeringen dog ingen planer om, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg (V), med henvisning til valgløftet om ikke at pille ved efterlønsforliget. Han mener, at problemerne kan løses ved hjælp af regeringens omlægning af arbejdsmiljøindsatsen. »Vi er godt klar over udviklingen, og derfor gør vi også noget ved den. Den gamle regering skød med spredehagl i arbejdsmiljøpolitikken og lagde afgifter på alt. Det virkede ikke. Nu sadler vi om og går målrettet efter de arbejdspladser, som har ondt i arbejdsmiljøet«, siger Jens Vibjerg.