Først kom kinesere på højskole, så trak handelsskolerne, og nu har de også fundet vej til de videregående uddannelser. Fra 1995 til i år er antallet af kinesere på en videregående uddannelse herhjemme eksploderet fra 18 i 1995 til 348 i år, viser nye tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Dermed indtager kinesere fjerdepladsen af studerende fra udlandet - efter Norge, Sverige og Island. Det er sket, selv om undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) før sommerferien bestemte, at studerende uden for EU og Norden højst må udgøre 15 procent af et studium for at dæmme op for rene udenlandske hold på de - i kineserøjne - populære engelsksprogede studier i it og markedsføring. Spreder studieønskerne »Det er ikke noget problem for de kinesiske studerende. De bliver rådgivet af agenter, som sørger for, at de spreder deres studieønsker«, siger lektor i kinesisk Mette Thunø, Københavns Universitet. Hvis antallet af udlændinge er under 15 procent på et studium, så er uddannelsen gratis for den studerende, mens uddannelsesinstitutionen kan hæve taxameterpenge fra den danske stat. Skal dokumentere optagelse og have 50.000 kr. De studerende skal bevise, at de kan forsørge sig selv, før de får opholdstilladelse et år ad gangen. »Først og fremmest skal de dokumentere, at de er optaget på et studie, og at de er i besiddelse af et kontoudtog med et indestående på 50.000 kroner«, siger Merete Pårensgaard, kontorchef i Udlændingestyrelsen. Det er hendes indtryk, at de fleste er klar over kravene og opfylder dem, inden de søger. Hutler sig igennem Thunø mener derimod, at mange kinesere hutler sig igennem studierne her, fordi de ikke reelt har pengene. »Det er ikke særlig svært at få et kontoudskrift. Det er bare et stykke papir - og der er så meget korruption i Kina«, siger kinaforskeren.